”
Vi ved alle, at det er sindssygt hårdt at have kræft. Desværre er det langt fra alle, der forstår, hvor meget der er forandret indeni, og hvor svær den tid, hvor man pludselig er overladt til sig selv, kan være.”
Sådan siger Esther Evar fra Skødstrup, der i oktober debuterede som forfatter med romanen ‘Bogen om Rosa – i live men ikke levende’, udgivet på forlaget Trykværket.
Rosa er opdigtet, men baggrunden er hendes egen sygdom og kampen for at leve med følgevirkningerne af lymfekræft.
”Det var aldrig min hensigt at skrive en bog og slet ikke at udgive den,” fortæller Esther.
”Jeg er uddannet dyrlæge, men fik som blot 28-årig og gravid diagnosen lymfekræft i stadie fire. En lang kamp startede for at beholde min baby, og det resulterede i Danmarks første kemobaby. Både min søn og jeg kom godt igennem det. Det vil sige… jeg gjorde ikke helt. Jeg oplevede forskellige senvirkninger og følte mig ikke som mig selv længere,” fortæller Esther Evar.
Hun havde god støtte fra familie og venner, men når hun søgte vejledning, fik hun ingen svar. Det fik hun til gengæld efter et udredningsforløb for muligt tilbagefald i efteråret ’17 – hun havde posttraumatisk stress.
”Min PTSD blokerede mig, så jeg intet følte i forhold til min sygdom. Men når jeg gik tur med min hund og havde musik i ørerne, bevægede jeg mig ind i en anden verden, og her ramlede det hele ned over mig, lige indtil musikken stoppede og jeg ‘vendte tilbage’ igen. Jeg vidste derfor, at det var den vej jeg skulle gå for at komme i gang med at bearbejde det hele,” fortæller Esther.
Det blev Rosas verden
Efter gåturene skrev hun det hele ned. Men ikke som en dagbog.
”Jeg skabte personen Rosa, som fik lov at gennemleve mine tanker, følelser og frustrationer. Efterhånden var det Rosas verden og ikke længere min. Da jeg elsker kærlighed og romantik, skrev jeg en kærlighedshistorie ind i Rosas liv.”
Esther Evar elskede at bevæge sig ind i denne fiktive verden.
”Stille og roligt blev jeg mere glad, fik mere overskud og energi, blev bare mere mig selv. Efterhånden som jeg indså at det her var noget jeg elskede så meget, at jeg ville fortsætte med det, så begyndte jeg at lege med tanken om at udgive den.”
’Fikset’ gennem skriveriet
Esther Evar oplevede en anden sejr gennem skriveriet:
”I takt med at bogen blev færdig, følte jeg også at jeg var blevet ‘fikset’. Og jeg følte nu at jeg havde noget at bidrage med. Det var lykkedes mig at komme igennem syv års famlen i sygdom og senvirkninger, og jeg følte jeg måtte bruge min stemme til at råbe lidt op. Der mangler simpelthen viden og forståelse for at livet er forandret efter sådan et turbulent og sindssygt forløb.”
Esther Evar havde tre grunde til at udgive bogen:
– for at vise, at ’kampen’ ikke er slut, når behandlingerne er ovre; for mange starter den først rigtigt der.
– det kan være svært at føle sig forstået. Det kan godt blive lidt ensomt.
– fremfor alt håber hun at hvem end der læser den, kræftpatienter, pårørende eller nogen som aldrig har hørt ordet kræft før, vil føle sig underholdt og forhåbentlig også lidt forelsket.
Dyrlæge og forfatter
I dag arbejder Esther som dyrlæge i Plantorama Dyreklinik i Egå på deltid. Her har hun fået muligheden for at indrette arbejdet, så det tilgodeser de fysiske senvirkninger, samtidig med at hun kan fortsætte skriveriet.
Læs mere om bogen og Esthers historie her:
www.estherevar.com
Af Birger Agergaard Foto: privat
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (dec. 2019)
