En paptallerken med overvejende natlige farvenuancer ligger på Leif Trusts arbejdsbord i atelieret. Med penslen stryger han lidt hvidligt på det ellers mørke maleri han arbejder på. Nattens måne og de nærmeste skyer er træder frem, og dertil endnu en måne!
”Jeg blev inspireret af Murakamis bog 1Q84, hvor der optræder en ekstra måne i et parallelt univers, og nogle gange kan jeg også tænke på, om jeg befinder mig i sådan en parallel verden,” spøger Leif, mens han fortæller om kunst, karriere, livet og Grønland. Her på Digesvalevej i Studstrup, hvor han bor med sin kone Lissiemarie Trust, er de forskellige verdener smeltet sammen i et farverigt pensionistliv.
Selv om Leif er fyldt sine 77 år, har han kun været pensionist i de syv af dem. Han har stadig et par bestyrelsesposter fra sit arbejdsliv, men det er langt færre end de 12 poster han havde tidligere.
Tag ansvar!
Han trapper stadig ned, rent arbejdsmæssigt, men ikke i fritiden. Vores samtale starter faktisk med et par alvorlige ord om frihed og pensionistliv, som Leif har tænkt en del over:
”Frihed kræver, at man tager ansvar for sin frihed. Ellers passerer livet bare forbi dig… Jeg har nok at lave hele tiden, fordi jeg tager tiden og min frihed alvorligt.”
I andelsboligerne på Digesvalevej er der kun en lille, men godt udnyttet forhave, og i haven er der kun få meter ud til et stort fællesareal. Det er velindrettede oaser, men kræver ikke den store arbejdsindsats.
”Her bor faktisk flere, der har haft en karriere og gerne vil bo her uden de store forpligtelser,” fortæller Leif, som selv har haft en af de længere karrierer med mange spring over hele verden.
Han var i 30 år gift med Anne-Lise, med hvem han fik tre børn. Efter en skilsmisse fandt han sammen med Lissiemarie, og de danner nu par med bopæl på først Frederiksbjerg og siden 2007 på Digesvalevej i Studstrup. Lissiemarie Trust er TV-tilrettelægger på DK4.
Skriv en bog!
Den konkrete anledning til artiklen her er Leifs unge år som radiotelegrafist i Danmarkshavn i Østgrønland. Dem har han beskrevet i en nys udkommet bog, ”Flashback by Trust”.
”Jeg har altid kunnet lide at fortælle om mine oplevelser, og så sagde folk ”Skriv en bog om det!”… Jeg er jo ikke forfatter, svarede jeg, men lod mig så overtale.”
Bogen er udgivet som ”Book on demand” – det vil sige, at du kan gå ind til en boghandler og bestille en printning af bogen. Leif Trust vil næppe komme til at tjene på bogen, hvad der da heller ikke er formålet.
”Det er mest for min egen skyld, og så for mine tre børn,” fortæller han.
Det særlige liv i Østgrønland
Grønlandsfarere og ”Danmarkshavnere”, som han kalder de udsendte på vejrstationen i Nordøstgrønland, har dog også vist interesse for at læse om det det helt særlige liv, der leves og blev levet i isolation og for nogle et ret deprimerende vintermørke.
”Mange klarer kun et år i Nordøstgrønland, jeg tog to år, inden jeg drog til søs med ØK,” fortæller Leif og åbner op for den store pose med en meget alsidig erhvervskarriere, der bragte ham over det meste af verden og til tops i erhvervslivet. ØK, Forsvarets Efterretningstjeneste, Lego, FN, Roblon, Gasa og Afsætningsforeningen er virksomheder, der har formet hans karriere, sendt ham verden rundt og ageret platform til nye spring.
Den næste bog, han er i gang med, er rettet mod erhvervsaktive og ikke mindst unge, der gør sig tanker om deres kommende karriere. Han har spandevis af erfaringer og tanker at bidrage med.
Smag for kunst
Det var gennem erhvervslivet, af Leif Trust fik smag for kunst
”Mens jeg var direktør for Gasa (Gartnernes Salgsforening), kom jeg med i kunstforeningen, og det gav mig lyst til at forsøge mig med at male. Jeg deltog i et oliemalingskursus i 1984, og lige siden har jeg malet. Gennem otte år var jeg fast kursist på Aarhus Kunstakademi. Her fik jeg kontakt til kunstneren Gary Cain, som malede abstrakt, men som også inviterede Lissie Marie og mig til et kursus i croquis-kunst, hvor vi skulle forme stentøj efter en levende model. Det er ikke erotisk kunst, men da jeg lagde nogle af dem på Facebook, blev de alligevel fjernet, fordi billederne viste bare baller!
Vi, der deltog i det første kursus, formede Højergruppen, der stadig mødes en gang om året til croquis-kunst,” fortæller Leif.
Sure gamle mænd
Han har blandt andet lavet en række ”klatretøser” i stentøj, men også en serie sure gamle mænd – Grumpy old Men – som han fik inspiration til at forme ved at kigge i sit bakspejl, når han holdt for rødt lys.
”Har du ikke lagt mærke til det? Mænd i bilerne bagved ser tit sure ud, når de venter på grønt lys,” smiler Leif, der har forsøgt at genskabe deres udtryk og nu har en række sure mænd stående i atelieret. Han har brændt dem i en keramikovn, som parret selv har installeret i hjemmet.
De sure mænd er nogle af de keramikting, han udstiller. Det har tidligere været malerier, og de kommer stadig med, men nu er det mest keramik. I februar har de været på Himmerlands Kunstmuseum i Aars, og de har også været med på en censureret udstilling i Bjerringbro. Blot for at nævne et par steder.
Fordi det er sjovt
”Sælger du noget,” spørger jeg. Det afføder et afværgende grin:
”Nej, ikke ret meget, jeg forærer vist mere væk, end jeg sælger. Jeg udstiller, simpelthen fordi jeg synes det er sjovt. Og også lidt for at høre folks kommentarer om tingene.”
Leif Trust vender tilbage til maleriet med de to måner. Det kan tage lang tid at gøre sådan et færdigt.
”Jeg har det med at hænge et ufærdigt billede op og kigge længe på det, mens jeg drikker en kop kaffe. Hvordan kommer jeg videre med billedet…?”
”Det gør ikke noget at bruge tiden. Mange tænker ”Åhhh, tiden går alt for hurtigt”. Jeg tænker mere på den tid der kommer, det der ligger foran mig og alt det jeg stadig kan opleve og beskæftige mig med.”
Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2020)
