Af Birger Agergaard -Foto Thomas Nykrog
Han har løbet halvmaraton med skinnebensbetændelse og akillessenebetændelse på samme tid.
Han har løbet, mens han var syg af Covid-19, og han har løbet med bræksyge. Han har under en mellemlanding tjekket ud af lufthavnen for at løbe rundt i Frankfurts gader.
Han har løbet rundt i Nykøbing Mors’ gader efter at have tilbagelagt de 100 obligatoriske miles – bare fordi de andre ikke var kommet i mål endnu.
Han har på en familieferie på en græsk ø stået op klokken seks hver morgen for at løbe sin halvmaraton op til en top og ned igen – 700 højdemeter hver vej – for at kunne spise morgenmad sammen med familien.
Emil Ingerslev griner selv, mens han fortæller det. Han kan godt se det komiske i, hvad det også indebærer at nå målet om at tage verdensrekorden i flest halvmaratoner i streg.
Denne dag, søndag 15. december, hvor jeg møder ham i hjemmet på Løgten Østervej, har han netop gennemført halvmaraton nummer 1078. Den dag troede han og alle, at det var en tangering af verdensrekorden. Dagen blev fejret sammen med cirka 100 løbere fra hele landet, hvoraf mange kender hinanden og følger hinandens færden. Løbet, som Emil havde arrangeret, foregik på en rundstrækning ved Løgten Østervej.
Denne dag, søndag 15. december, hvor jeg møder ham i hjemmet på Løgten Østervej, har han netop gennemført halvmaraton nummer 1078. Den dag troede han og alle, at det var en tangering af verdensrekorden. Dagen blev fejret sammen med cirka 100 løbere fra hele landet, hvoraf mange kender hinanden og følger hinandens færden. Løbet, som Emil havde arrangeret, foregik på en rundstrækning ved Løgten Østervej.
Men lidt ud af det blå dukkede Abhishek Pandher op. En gæv løber fra Indien, der knokler derudaf og er oppe på 1618 halve, da Emil når 1079.”Det er sådan med de her rekordforsøg, at meget få kommer i Guinness, da de har nogle ret stive og vilde krav. Derfor sker disse overraskelser,” fortæller Emil Ingerslev.
Men som planlagt fortsætter Emil med de daglige halvmaratoner. Ikke én dag må springes over. Alt dokumenteres og kan findes på
strava.com/athletes/emilingerslev.
”Nu der bare endnu en “streak runner” at jagte, så jeg tager 1000 dage mere,” bemærker Emil med et skævt smil. Det er da også noget at have Europa-rekorden!
Emil er sådan en ’streak runner’ selv. Sådan kaldes de, der hver dag gennemfører det antal kilometer, som de har sat som deres eget mål – og så er det ikke afgørende, om det er 2 eller 20 kilometer.
Til hverdag står han op med hustruen Anne og børnene Ellen på tre, Albert på seks og Agnes på otte år. Han løber med Ellen i løbevognen, mens de to store børn cykler med hen til Ellens børnehave. Derefter løber og cykler de videre til skolen, og så af sted ind til Aarhus, hvor Emil arbejder som softwareudvikler i byens centrum. For at komme op på distancen løber han et par ekstra kilometer, ofte inde på Aarhus Ø.
Hjemad tager Emil oftest bussen, men på hans egen måde: han løber frem til et busstop, og hvis han kan nå at løbe frem til næste busstop, gør han det. På den måde løber han ekstra kilometer og når alligevel hjem til normal tid, så hans løbepassion ikke går ud over familielivet.
Der er ingen bagkant
Han har ikke et mål om, hvornår det slutter med halvmaratonerne, erkender han: ”Der er ingen bagkant. Jeg har et delmål på 1111 halvmaratoner, fordi det er et pænt tal. Jeg kan rigtig godt lide tal!” Emil smiler igen bredt og fortsætter:
”Jeg har flere andre ’projekter’ end halvmaratoner, så jeg nøjes ikke med de 21,1 km. om dagen. Jeg skal for eksempel også løbe 200 km. om ugen, da der var en nabo, der udfordrede mig og sagde, at jeg skulle prøve at nå 10.000 km. på et år.”
Igen et smukt tal! Det skulle prøves af, så de seneste to år har Emil løbet over 10.000 kilometer om året – det svarer til over 30 kilometer om dagen.
Andre projekter er at deltage i forskellige ultraløb. Det længste ultraløb var på 24 timer, hvor han sprintede 266,9kilometer. Det er i øvrigt dansk rekord. Løbet ”100 Miles Mors” løb han på kun 13 timer og 19 minutter, hvilket også er dansk rekord. Han fik sølv ved 100 kilometers DM i Viborg i både 2023 og 2024.
Emil løber altså ikke bare langt – det går også rigtig hurtigt.
Løber fra depressionen
Selv om Emil har det brede smil på under interviewet, har hans løb en mørkere baggrund.
”Jeg har en historik med depression. Min læge ville henvise mig til en psykolog, men da der var seks måneders ventetid, tog jeg sagen i egen hånd og ville se, om jeg kunne løbe mig ud af min depression. Og jeg fandt ud af, at ved at løbe i dagslys kunne jeg leve med min depression. Jeg bliver ikke rask af det, men jeg holder mig ovenvande.”
Hvordan har din krop med at løbe så langt hver dag?
”Fint. Jeg får da nogle skavanker og ømhed, men de går jo over igen. Mange siger godt nok til mig, at jeg efter ultraløb skal huske at holde pauser, men jeg tager i stedet en ”restitutions-halvmaraton”, som jeg kalder det.”
”Der er da masser af dage, hvor jeg tænker, at jeg ikke orker at løbe. Men efter løbeturen har jeg det bedre, fordi jeg har fået luft, og jeg synes hver dag, at det har givet mig noget godt. Og så har jeg utroligt svært ved at give slip på de her projekter. De gør mig fokuseret, og jeg ved, at hvis jeg ikke løb, så ville jeg være gået i gang med et andet galskabsprojekt!”
