Af Birger Agergaard
Vosnæs er i kommuneplanen stadig et bevaringsværdigt landskab. I miljøvurderingen fra COWI (2021) nævnes det, at området er et hovedgårdslandskab (Vosnæsgaard) samt et værdifuldt kulturmiljø.
I rapporten hedder det:
”Det er en særlig forpligtelse at friholde de værdifulde landskaber, som kommunerne udpeger i kommuneplanlægningen, for udvikling, som ikke understøtter landskabskvaliteterne.”
Alligevel kan der opstilles vindmøller her, nævnes det i kommunens temaplan for VE-anlæg, som jo er fra 2020. Hvordan hænger det sammen? Temaplanen nævner selv problemet:
”For to af vindmølleområderne (Kasted og Vosnæs) peges på, at der er natur- og landskabsmæssige udfordringer. Området i Vosnæs og dele af området i Kasted er placeret i bevaringsværdige landskaber, og ved Vosnæs vil der være en visuel påvirkning af kystlandskabet.”
Der er en konflikt
Derfor indså forvaltningen i Teknik & Miljø, at problemet skulle tackles. Allerede ved høringen af temaplanen for VE-anlæg i 2020 skrev Miljøministeriet, at udpegningen ved Vosnæs ”…er i uoverensstemmelse mellem kommunens udpegninger, kommuneplanens retningslinjer og de nationale interesser for så vidt angår bevaringsværdigt landskab.”
Miljøvurderingen fra COWI er meget forsigtig i sin konklusion:
Det er vurderet, at der kan være en konflikt ved områdets placering i bevaringsværdigt landskab, da kommuneplanens retningslinjer for disse ikke umiddelbart kan ændres. Derudover kan den kystnære placering have en visuel påvirkning på kystlandskabet.
Landskabet har en middelstor skala og vil derfor formentlig kunne rumme store vindmøller. På den baggrund er det vurderet, at området er delvist velegnet til opstilling af store vindmøller.
Altså kun delvist egnet. Hvordan begreberne ”formentlig” ”delvist egnet” kan praktiseres i den virkelige verden, er et åbent spørgsmål.
Frygter statslig indsigelse
Selv skriver Teknik & Miljø i en intern gennemgang fra sommeren 2021 af Vosnæsgaards og Nrgi Renewables plananmodning blandt andet:
”Der er udfordringer med samspillet med landskabstemaplanen, som kan ende med en statslig indsigelse (Næstved og Samsø har oplevet det med solceller). Derfor er der behov for, at der er opbakning til udpegningen fra Byrådet i forhold til dialogen med minister/styrelse.”
Og videre:
”I forbindelse med den igangværende temaplan for Landskabet i Aarhus fastholdes området som bevaringsværdigt landskab. I den forbindelse med sagsbehandlingen skal det derfor vurderes, hvorvidt de tre møller ”væsentligt forringer landskabets karakter”.”
Hvordan opnår man så denne opbakning fra byrådet? Simpelt, kære Watson: det handler om at finde argumenter, der taler for, at de landskabelige værdier ikke ødelægges.
Brug for positive ord
Det er der arbejdet meget med i det aktuelle forarbejde til en lokalplan for vindmøller ved Vosnæs. Opstillerfirmaet Nrgi Renewables har ansat firmaet Urland til at udarbejde både miljøvurderingsrapport, visualiseringer mv., og når det gælder visualiseringerne, har Urland fundet de positivt ladede ord frem for at underbygge påstanden om, at der ikke pilles ved de landskabelige værdier.
To eksempler på dette:
“På trods af deres størrelse og visuelle dominans står vindmøllerne dog også frem som velordnede og ensartede tekniske strukturer, der sammenholdt med deres langsomme rotationshastighed, visuelt kan passe fint ind i det store landbrugs- og skovlandskab.”
“…et enkelt, ordnet anlæg i god balance med landskabsbilledet som helhed…”?
Selv svarer Urland, at ”der her anvendes termer, der har været anvendt til samme typer vurderinger for mange andre projekter, over mange år.”
Byrådet trumfede landskabet
Noget tyder på, at politikerne i byrådet har vægtet ansøgernes interesser over landskabsinteresser. Det tolker vi ud fra et svar på dette spørgsmål, som Vindmølleforeningen mod Vindmøller på Vosnæs stillede i borgerinddragelsen:
Hvordan kan der planlægges for vindmøller i et herregårdslandskab gennem 11 år, når det først i 2023 blev lovligt at opstille vindmøller i herregårdslandskaber?
Svaret fra Teknik & Miljø lød:
Forud for udarbejdelsen af temaplanen behandlede byrådet en indstilling om grundlaget for kommuneplantillæg om vedvarende energi (temaplan om VE-anlæg). (Byrådsag d. 26. september 2018). Her indstillede daværende rådmand, at temaplanen for VE-anlæg ikke skulle indeholde udpegninger af områder til vindmøller. Byrådet vedtog imidlertid indstillingen i overensstemmelse med udvalgserklæring fra Teknisk Udvalg om, at planen skulle indeholde arealer til vindmøller ved hhv. Kasted og Vosnæs samt på Aarhus Havn. På daværende tidspunkt var der indkommet ansøgninger om opstilling af møller ved Vosnæs og på Aarhus Havn.
Det er en national interesse, at landskabet og særligt de bevaringsværdige landskaber, som udgangspunkt bør friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Kommunen skal i forbindelse med den konkrete planlægning redegøre for, at områderne ikke længere er bevaringsværdige eller at VE-anlæggene ikke væsentligt forringer landskabets karakter. Begrundelsen skal baseres på en konkret landskabsanalyse.
Det er altså landskabsanalysen, der skal begrunde, at vindmøller ikke væsentligt forringer landskabets karakter. For det er ikke muligt at sige, at området ikke er bevaringsværdigt – for det er det stadig.
