Heksen fik flyvetilladelse

190623 Skt Hans bål Studstrup højformat Sankt hans skødstrup 190623 Skt Hans bål Studstrup panorama

 

Med sidste års afbrændingsforbud i tanker ne var det en lettelse for mange foreninger mv., at i år kunne bålene tændes til Sankt Hansaften, og heksene fik flyvetilladelse til turen til Bloksbjerg en let brise og dejligt sommervejr.

I postnummer 8541 var der organiserede bålaftener ved Studstrup Strand og ved Skødstrup Søndersø. I Skødstrups sydlige ende, ved Skødstrup Søndersø, blev der holdt bålfest for anden gang. Festen startede tidligt, for børnene var i fokus.

Præst Anita Fabricius holdt båltalen, en anderledes tale med involvering af publikum som med ord/skilte i hånden inspirerede taleren. Kirkesanger Kirstine Thastum stod for fællessangen, hvor der udover de traditionelle Sankt Hans-sange også var nogle tilegnet de mindre børn. FDF-spejderne sørgede for snobrød til bålets gløder, og Lions’ pølsevogn varmede de røde pølser. Børnene indviede shelteret på pladsen.

I Studstrup blev heksen sendt afsted med heksehyl og saxofon-akkompagnement til Midsommervisen. Der var ingen båltale, ”for der er alligevel ingen, der hører efter!” blev der nævnt. Det var i hvert fald erfaringen fra tidligere år. Til gengæld var der kaffe og kage.

Ude på vandet lå flere lystsejlere for at nyde den lange aften med flotte bål langs hele Kalø Vig.

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (2019 august)

Af Birger Agergaard

Relaterede artikler

Sommerweekenden skal være for alle. Som noget nyt er der nu senior-arrangement med sang og musik, ledsaget af kaffe og kage og til sidst bliver grillen tændt og bøfferne fundet frem.
Traditioner

Farvel til sommeren

Traditionen tro afholdt Studstrup Sommerweekend i slutningen af august, denne gang fra den 15. til den 18. august, Fremmødet var flot og vejret fint.

Kultur

Grundlovsmødet i Skødstrup

I betragtning af det noget ustadige vejrlig var fremmødet imponerende og stemningen god ved dette års Grundlovsmøde. De par dråber vand – og pastorens hat, der meget kongeligt truede med at lette – slog ingen skår i glæden.

Sankt Hansbål ved Fiskerhøj. Studstrup
Traditioner

Sankt Hans i to byer

Traditionen tro inviteres der til Sankt Hansfest om aftenen, den 23. juni. dels ved Skødstrup Søndersø, dels på Fiskerhøj ved Studstrup