Søg
Close this search box.

Historisk sti indvies før sommer

Arkæologigruppen og arkæolog Rasmus Birch Iversen (med ryggen til) står ved Hedelisker Mose, som ikke syner af noget særligt, men er af stor historisk interesse.

Tekst og foto Birger Agergaard

Egentlig syner den ikke af meget, men historien er alligevel unik. Her bag disse mennesker ligger Hedelisker Mose, som er den eneste fundne våbenofferfund i Moesgaard Museums distrikt. De første våben blev fundet i 1800-tallet ved tørveopgravning, og senere er fundet flere. Seks af hver slags våben, hverken flere eller færre.

Hele området emmer af historie. Lokalbladet 8541 har tidligere omtalt fundene og den jernaldersti, der blev flyttet op på kirkens område. Da man foretog arkæologiske udgravninger før byggemodningen af Lauritshøj i 2015, fandt man blandt andet skelettet af en ca. 25-årig kvinde, og i samme område er fundet ofrede hunde.

”Det særlige ved hele området er, at med kort afstand er fundet offerplads, bosætning og gravpladser. Det er et komplet jernaldersamfund, som levede på Lauritshøj-området for 2000 år siden,” fortæller Rasmus Birch Iversen, arkæolog på Moesgaard Museum.

Og hvorfor er denne gruppe af mennesker så på tur til mosen og andre historiske steder denne dag? Det er arkæologigruppen i Løgten-Skødstrup, der består af historiske interesserede fra Løgten-Skødstrup Egnsarkiv, Skødstrup Fællesråd og menighedsrådet. Sammen med arkæologen forbereder de interessepunkter og informationer, som her til foråret bliver offentliggjort og tilgængelige for alle.

Sti til særlige punkter
Gruppen har samlet penge ind og fået donationer, som skal finansiere informationspunkter, bænke med videre. Kommunen anlægger en trampesti fra Kirkestien ned til Hedelisker Mose og tilbage til et punkt, hvorfra man kan overskue hele jernaldersamfundet.

Historisk sti nov22 2

Er man i bil, kan man vælge at parkere tæt på kirken og gå ned ad den gamle Kirkesti (billedet herover) og til mosen. På udvalgte steder skal der være metalstandere, der fortæller om fund og jernalderens levevis, og QR-koder giver mulighed for ekstra information i folks telefoner.

Arkæologigruppen forestiller sig, at ikke mindst skolebørn vil lære historien på en helt ny måde ved at gå rundt i selve historien.

Mere om den historiske sti, når foråret nærmer sig!

Læs hele februarnummeret 2023 på pdf

Relaterede artikler

Skødstrup Kirke Indgangsdør mod nord og dør til tårnet
Historie

Kirkens ukendte rum

Når man kommer op til kirken fra parkeringspladsen, er det første, man når til, den store blå dør i tårnet. Normalt fortsætter kirkegængerne videre om til våbenhuset i kirkens sydside og går den vej ind. Gangbesværede, og bruden ved bryllupper, får dog lov at bruge den store, blå dør. Men hvad gemmer der sig så bag den lille, blå dør, som Erik Søndergård her er ved at låse op? Svaret kommer i denne artikel.

Hedelisker Mose er arkæologisk interessant, men informationerne om området lader vente på sig. Billedet viser arkæologigruppens gåtur til mosen i vinter. (foto Birger Agergaard)
Historie

Historisk sti er forsinket

     Af Birger Agergaard Moesgaard Museum tog munden for fuld, da man derfra lovede, at den historiske sti ved Lauritshøj og Hedelisker Mose kunne stå