Hjælp vore omdelere og tøm postkassen

Med dette nummer af bladet tager vi afsked med vore fantastiske omdelere – nemlig 8. a. på Skødstrup Skole. De har nu delt 10 gange 4000 blade ud i regn og rusk, solskin og sne. Næste år deles vores blad ud af 7. z. på skolen.

Vi har fået meget få klager i år, faktisk så få, at vi i redaktionen ikke kan huske, der har været færre.

Men vi fik en henvendelse efter uddelingen af november-nummeret. Den gik på, at bladene flere gange i år har været våde, fordi de ikke var stoppet helt ned i postkassen og derfor var udsat for regnvejr.

Vore omdelere skal naturligvis sørge for at lægge bladet helt ned i postkassen, men vi hører også fra dem, at der ikke altid er plads. Det kan være gratisaviser, reklamer og andet, der fylder godt op i postkassen.

Derfor, kære læser: Kig i postkassen, så ofte du har mulighed for det, og tøm dem, så vore omdelere slipper for at mase 8541-bladet ned, når det udkommer omkring den første i måneden.

Og i øvrigt skal du ikke tøve med at kontakte os, når et blad udebliver. Eller er vådt! Mailadressen er redaktor@8541.dk

Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (december 2018)

Relaterede artikler

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.