Hvorfor hedder det Hjelmagervej?

Hjelmagervej og starten af Løgten - ca 1945. Kortet er ikke fuldstændigt. Stationen, kroen og Fruenseje mangler
Hjelmagervej og starten af Løgten - ca 1945 - Kortet er ikke fuldstændigt - Stationen, kroen og Fruenseje mangler

Af Peter Christensen, Skødstrup Sogns Egnsarkiv

Hjelmager hed den lille landsby med syv gårde og to huse i 1680. Navnet er unikt – der findes ikke andre byer med det navn i Danmark – og det kommer af de hvælvede agre/marker omkring byen, der ligner en hjelm, ligesom øen Hjelm.

To i alt syvlængede gårde lå tæt sammen i den nordlige del af Hjelmager på matrikel 1a. De var lidt specielle – de havde fælles lade. Begge blev senere flyttet op mod stationen. Den første blev til Løgtengården, fordi køberen af denne gård havde købt den af greve Knuth på Vosnæsgård inklusive den bevilling til at drive kro, som hørte med. Det vidste køberen Jørgen Blach var en god forretning – han kom fra den familie, der drev Hadsten Kro.

Der blev bygget gård på hjørnet af Grenåvej og Hjelmagervej med krostue i den ene ende. Senere flyttede kroen og købmandsbutikken over på den anden side af Grenåvej. Allerede før Ny Løgten Kro var bygget, holdt man legestuer ”liegstou” og andre festligheder på Løgtengårdens forløber i Hjelmager. Den anden halvdel af de syv længer blev senere flyttet op ad bakken efter en brand og blev kaldt ”Holmegård”, hvor sognefoged Holme boede. Det er den gård, hvor Carlsens Byggemarked lå i mange år – bygningerne står der endnu.

Fra Grosenseje til Fruenseje
Den tredje gård, der er flyttet inden for de sidste to århundreder, ligger nu på den nordlige side af Hjelmagervej og hed først Grosenseje, nu Fruenseje.

Grosenseje var fæstegård under Vosnæsgård ligesom mange af de andre gårde og blev købt fri i 1853 af landmand Niels Basse, som overdrog den til sin stedsøn Rasmus Grosen. I 1893 overtog sønnen Jens Grosen gården, og han var initiativtager til noget af nybyggeriet i Løgten de følgende år sammen med Jørgen Blach m.fl. I 1940 blev gården solgt til hudlæge Dorff Kjeldsen og hans kone Gertie fra Aalborg.

Jens Grosen boede der til sin død i 1946. Herefter blev huset renoveret, og da Gertie var englænder, satte hun sit præg på især stuehuset, som blev ombygget i engelsk stil. Gården kom derfor til at hedde ”Fruenseje”. Dette navn har givet ophav til flere vejnavne i området, såsom Fruenshave, Fruenslykke, Fruensbakke og Fruenshøj.

Læs hele septembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Gården Kirkholt på Segaltvej 505 findes endnu. Stuehuset er opført i 1878 og er bevaringsværdigt med bevaringsværdi 5.
Egnsarkiv

Kirkeholtvej – hvor kommer det navn fra?

Så vidt vides har der ikke ligget nogen kirke på matrikel 12a Segalt, der nu ligger på Segaltvej 505. Tidligere hed vejen Kirkholtvej, den resterende del af vejen er i dag det stykke af landevej D587, der passerer nord om Løgten mellem Djurslandmotorvejen og Krajbjerg.

Ølhandler Ejnar Andersens hus står der stadig. Vejnavnet Ceresvej anes til højre i billedet.
Egnsarkiv

Hvorfor hedder de sådan?

Ceresvej – er det noget med en planet eller den romerske gudinde for korn og frugtbarhed af samme navn. Eller har det noget med øl at gøre?

"Stråhatten" - eller "Cafe Valhalla"
Egnsarkiv

Løgten Bymidtes mange navne

Området i centrum af Løgten har haft mange navne. I dag hedder det Bytorvet, og før 1850 var det bar mark, så blev det til Markedspladsen, da Løgten-markedet flyttedes op fra Vosnæs pynt.