Tekst og foto Birger Agergaard
Endnu et stort infrastrukturanlæg er på vej til 8541. Hvis lokalplanen for luft-til-vand-varmepumpeanlægget ved Skødstrup vedtages om godt et år, så vil det blive bygget derefter og sat i drift i 2030.
Kredsløb stopper 31. december 2030 med at aftage varme fra Studstrupværket. Varmen skal erstattes af en række decentrale varmekilder, herunder altså et varmepumpeanlæg tæt på Skødstrup, over for Skødstrup Søndersø.
Sidst i september var der borgermøde i Skødstrup, og over 100 mødte op. Begejstringen var mildest talt til at overse. Næsten alle indlæg og spørgsmål var kritiske. Det vender vi tilbage til.
Publikum var generelt ikke positivt stemt for placeringen af varmepumpeanlægget.
Først tre kvarters indlæg fra administrerende direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen. Vi tager det i punktform for at spare plads her i bladet:
- På grund af bl.a. akkumuleringstankene (to stk. a 35 meters højde) vil vi sandsynligvis kunne levere billigere varme fra 2030.
- Stedet er valgt, fordi der er relativt langt til boliger, og det ligger tæt på transmissionsledningen og højspændingsledninger.
- Anlægget VIL komme til at genere nogle – dvs. dem, der kan se anlægget.
- Støjen vil næppe blive et problem. Motorvejen, som ligger imellem, støjer mere. Lavfrekvent støj mærkes af 10 procent af befolkningen, og efter vore beregninger kommer der ikke lavfrekvent støj. Dog kan der blive noget med kompressorerne, som vi skal have med i miljøkonsekvensrapporten.
- Når vi udnytter varmen i luften, vil luften bagefter være 3-5 grader koldere. Vi er i kontakt med Vejdirektoratet for at sikre, at vi ikke risikerer glatføreuheld.
- Kan vi give noget tilbage til borgerne? Vi vil skabe mere biodiversitet og stier. Det holder vi møde om 21. oktober i Midtpunktet, hvor man kan komme med ideer.
- Anlægget skal kun køre om vinteren, fordi vi om sommeren har andre anlæg, der skal køre hele året.
Så til borgernes indlæg
Anden halvdel af mødet var helliget spørgsmål og svar. De kommer også i punktform her:
- Kan akkumuleringstankene ikke graves ned? Svar: De kan højst graves 2-3 meter ned.
- Kan man ikke have noget af tankene gravet ned i et beton-bassin? Svar: teknisk set ja, men så vil fjernvarmen blive dyrere.
- I kalder tankene ”slanke” og ”de falder godt ind i omgivelserne”. Jeg synes tværtimod, at de stikker ret meget af!
- Jeg får min udsigt til Mols Bjerge reduceret til at se dette anlæg. Jeg frygter også mere larm.
- Anlægget vil nok blive nemmere for os at sluge, hvis I sætter et støjværn op på vores side af motorvejen. Svar: Det er der ikke planer om.
- Kunne I ikke have brugt Studstrupværkets areal? Svar: Ørsted siger nej tak, og de ønsker heller ikke havvandsvarmepumper.
- Anlægget kommer til at virke som en kolos – gives der ikke erstatning for værditab af vore huse? Svar: Det må vi ikke give.
- Anlægget ligger i kystnærhedszonen, hvor der skal gives særlige begrundelser for placeringen. I Skødstrup var der et rekreativt anlæg, som fik afslag – hvordan kan varmeanlægget så tillades? Svar: fordi det er kritisk infrastruktur.
