Artiklen er redigeret
Denne artikel er redigeret i forhold til udgaven i det trykte blad. Løgten-Skødstrup Vandværk har ønsket nogle rettelser indføjet i artiklen, og det har vi rettet os efter.
—
Tekst og AI illustrationer* Thomas Nykrog
Det er desværre blevet højaktuelt at gå den danske infrastruktur efter i sømmene. Det følger vi op her i en miniserie, hvor vi går det aktuelle beredskab igennem i 8541-højde. Vi skal ikke male Fanden på væggen, men heller ikke være naive. I denne artikel skal det handle om vores vandforsyning. Den 27. marts 2024 blev Fanøs vandværk lagt ned af hackere. I december samme år blev et sjællandsk vandværk angrebet, hvor det lykkedes de pro-russiske hackere fra Z-Pentest-gruppen at sprænge rør og afbryde vandet ved at manipulere vandtrykket.
”Lige dét der kunne ikke ske hos os!” fastslår Løgten-Skødstrup Vandværks formand, Lars Dürr Jakobsen. ”For det første sker styringen af vores værker ikke online. Vi har alene overvågning, så det kræver fysisk adgang for at ændre f.eks vandtryk. Vi er således ikke i risiko for cyberangreb, og de to nævnte eksempler vil ikke kunne ske her,” tilføjer han.
Tidligere miljøminister Magnus Heunicke understreger alvoren: “Herhjemme står vi i en anderledes barsk virkelighed, end vi gjorde for bare få år siden, og derfor skal vi forberede os på angreb på kritisk infrastruktur, som vandsektoren er en afgørende del af.
Derfor opretter vi et vandkatastrofeberedskab, som kan gøre en praktisk forskel i en alvorlig situation.
Vi afsætter 254 mio. kr. hvoraf 140 mio. kr. skal bruges på materiel, som kan rykke ud og gøre gavn i hvert hjørne af landet. Vi køber palletanke til drikkevand, nødgeneratorer, der kan holde vandværker og rensningsanlæg kørende under strømsvigt og pumper og kritiske reservedele. Vi skal være forberedt på det, vi håber aldrig sker.”
Og det bringer os hjem til 8541
Løgten-Skødstrup Vandværk A.m.b.a, og Studstrup Vand blev sammenlagt i 2022. Det gav nogle rationelle fordele, og allerede i årene forinden havde de indledt et samarbejde.
Vandværket har nu ca. 3200 tilslutninger, Spurgt, om det giver mening at lægge sig sammen med Aarhus Vand, svarer Lars Jakobsen:
”En sammenlægning ligger ikke i kortene,” fortæller Lars Jakobsen. ”Dels er både vores drift og vores leverede vand billigere, og dels har vi en meget høj service til vores forbrugere. Aarhus Vand giver heller ingen reelle muligheder for forbrugerindflydelse.”
Lars Jakobsen fortæller, at tre vandværker i Aarhus Kommune ligger i Klasse A, som blandt andet er udtryk for høj sikkerhed. Løgten-Skødstrup Vandværk er et af dem. De store vandværker omfattes allerede af NIS2- og CER-EU direktiver.
De stiller nye og skærpede krav til fysisk- og cybersikkerhed. NIS2 og CER EU-direktiverne handler henholdsvis om cybersikkerhed og vores fysiske infrastruktur, især under cyberangreb og andre kriser. Miljøministeriet arbejder på, at også de mindre vandforsyninger skal omfattes af NIS2- og CER. Direktiver er vedtaget i Bruxelles og skal omsættes til lov i medlemslandene.
Lars Jakobsen siger her, at Løgten-Skødstrup Vandværk allerede overholder CER-kravene og stort set også NIS2.
Konklusion
Er du stadig i tvivl om, hvordan du skal være klædt på til en krisesituation, og hvordan det kan blive muligt at få adgang til rent vand? Du er ikke den eneste. Hverken myndighederne eller dine naboer har den perfekte løsningsforslag.
Det bedste at gøre er at snakke det igennem derhjemme og tage de forholdsregler, der skal til – både med hensyn til vand, mad, varme osv. Det giver tryghed at have de vandflasker på lager, som vi har fået besked på, tre liter vand per person per døgn. Det vil givetvis løse problemerne et stykke ad vejen, men man må ikke undlade at lægge en plan for, hvad familien har behov for (husk at tælle jeres husdyr, som hund og kat, med), som hvilken vandkvalitet, I kan nøjes med. Det er fx dumt at ofre drikkevand til at skylle toilettet ud, og hvis man køber noget saltvandssæbe eller -shampoo, kan man mere eller mindre klare hygiejnen med saltvand.
