Ny formand for Sportsforeningen

Mette Knudsen ser en fordel i at være formand samtidig med at være aktiv i en af sportsforeningens afdelinger.
Mette Knudsen ser en fordel i at være formand samtidig med at være aktiv i en af sportsforeningens afdelinger.

Af Birger Agergaard

Mette Hyldborg Knudsen meldte sig helt frivilligt, da Skødstrup Sportsforenings formand Kim Bakholdt før generalforsamlingen meddelte, at han ikke genopstillede. Mette er i forvejen formand for gymnastikafdelingen, og det ser hun ikke som en hindring for også at agere som hovedformand for Løgten-Skødstrups største forening. Tværtimod.

”Jeg påtog mig hvervet, fordi jeg havde lyst! Nu har vi haft nogle år, hvor vi har afprøvet en struktur, hvor hovedformanden ikke samtidig er afdelingsformand, så nu syntes jeg, det kunne være godt, at formanden også er med i en af afdelingsbestyrelserne. Det giver formanden en fornemmelse af, hvad der rører sig i afdelingerne,” siger Mette Knudsen, der har været gymnastikformand i seks år.

I november 2022 var hun med til at arrangere Sportslørdag for alle aktive i sportsforeningen. Det var en succes, blandt andet fordi dagen var med til at forene afdelingerne.

”Jeg vil gerne, at hovedbestyrelsen arbejder mere med det, der samler bestyrelserne, for eksempel sådan noget som Sportslørdag. Det er der potentiale i! Vi skal også arbejde mere sammen om at rekruttere flere frivillige. Det er en fælles interesse, og der er ikke konkurrence afdelingerne imellem for at få frivillige. Det er noget, vi vil gøre sammen,” siger den nye hovedformand.

Læs hele majnummeret 2023 på PDF

 

Relaterede artikler

Attraktivt bymiljø

Endelig fik Lauritshøj sin legeplads

Næsten fem år efter indflytningen har de mindste børn i den almene boligforening Lauritshøj ved Tagmosevej i Skødstrup endelig fået en dejlig legeplads.

Sport & Fritid

Her kan du træne med en verdensmester

8541 har fået et nyt tilbud på den sportslige front. I sommer er der nemlig åbnet et boksecenter i nyindrettede lokaler på Hjelmagervej 6 i Løgten i samme bygning, hvor også Padelland holder til.