Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Ny ledelse i Skødstrup Sportsforening - 8541

Ny ledelse i Skødstrup Sportsforening


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39

Lene Colstrup Larsen gik som varslet af som formand på Skødstrup Sportsforenings generalforsamling, mens Robert Mieth Johannessen trådte ud som næstformand. Den nye ledelse af foreningen præsenterer sig selv her:

 

Den nye formand

Jeg hedder Henrik Andersen-Dal, er 51 år og har boet i Studstrup siden den 1. april 2017.

Jeg er helt ny inden for Skødstrup Sportsforening, men ikke ny inden for sports- og bestyrelsesarbejde. Jeg kender til trænerlivet fra min tid som fodboldtræner for ungdomshold, og så har jeg gennem livet deltaget i en del bestyrelsesarbejde, både som bestyrelsesmedlem og som formand.

Årsagen til at jeg vælger at bruge tid på Skødstrup Sportsforening, er at jeg ønsker at støtte op omkring det lokale liv og de udfordringer som der er i lokalområdet. Jeg mener at det er vigtigt at være med, for uden frivilligt arbejde i lokalområdet kan det ikke fungere. Jeg ser frem til mange hyggelige timer omkring sport og andre lokale aktiviteter.

Skulle der være sportslige eller kulturelle aktiviteter, som I mener, der skal med ind i Midtpunktet, så tag kontakt til mig.

Henrik Andersen-Dal

handersendal@gmail.com

Mobil 42 32 53 67

På gensyn i Midtpunktet.

Den nye næstformand

Jeg hedder René Yde Jensen, er 40 år og har boet i Skødstrup siden 2007.

Jeg har i de seneste ni år været tilknyttet SSF gennem først seniorfodbold, både som spiller og træner og nu på oldboys-niveau, samt badminton på motionsplan.

Jeg er gift med Janni og er far til tre friske drenge, som alle på et eller andet plan har været eller er tilknyttet en af sportsforeningens afdelinger. Jeg har så længe jeg kan huske, næsten altid været tilknyttet som frivillig i de idrætsklubber jeg har været medlem af, enten på træner- eller bestyrelsesniveau, så derfor føler jeg det nemt også at bidrage på den front her i Skødstrup Sportsforening. Da jeg selv er sportsmand på mange felter, vil jeg gerne arbejde for et bredt samarbejde imellem de forskellige afdelinger i foreningen, så vi sammen får den bedst mulige sportsforening der kan tage vare på flest muliges interesser.

Og kan vi få flere nye sportsgrene ind under vores vinger, så skal vi selvfølgelig det.

Så har I nogle gode idéer, så kom bare frem med dem.

René Yde Jensen

ReneYdeSSF@Gmail.com

Mobil 42 92 72 22

Vi ses i Midtpunktet.

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (april 2018)

Relaterede artikler

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

Padelland-holdet er opkaldt efter padle Land-banerne, der ligger i det tidligere byggemarked bag Siloetten
Sport & Fritid

Padellands 1. hold i Danmarksserien

Onsdag aften den 12. november rykkede herrernes førstehold i Padel Land op i Danmarksserien efter en stærk 4-2 sejr over Los Paralellos fra X3 i Stavtrup