Søg
Close this search box.

Privat jordemoder i 8541

Jordemoder lea hold

I Studstrup bor Lea Bøgelund Laugesen med sin mand og fire børn. Lea er jordemoder og har fulgt nye familier igennem graviditet, fødsel og barsel på Skejby Sygehus gennem de sidste 11 år.

”Arbejdet som jordemoder er fantastisk! Tænk at få lov at deltage i noget af det største, mennesket oplever i livet, nemlig at blive forælder. Jeg bliver stadig rørt, hver gang et lille nyt menneske ser dagens lys for første gang,” siger Lea.

Rykker også ud til gravide
Det er blevet til rigtig mange fødsler gennem årene, og det har aldrig været kedeligt at tage på arbejde. Men lysten til udvikling gjorde, at Lea valgte at slå sig ned som privat jordemoder. I foråret 2018 åbnede hun sin egen jordemoderklinik, Barriga. Med base i Veri Centret tilbydes her samt i de private hjem alt fra konsultationer, fødselsforberedelse og fødselsmodning til massage, akupunktur og træning for gravide og barslende. I 8541 kan Lea derfor hurtigt rykke ud ved et behov for privat jordemoderassistance.

I Barriga er nøgleordene tid, ro og nærvær til at tage de lidt sværere emner op og til at lære at forstå kroppens signaler og lade hormonerne gøre deres arbejde mest hensigtsmæssigt.

”Det glæder mig at kunne kræse lidt mere om de gravide, så graviditeten får lidt ”krydder”. Det fortjener alle gravide. Derfor tilbyder jeg gravid- og babymassage, akupunktur, rebozo og er desuden certificeret fitnessinstruktør”.

Kun fordele ved at træne
Klinikken tilbyder forskellige træningsformer, alle designet til gravide og barslende. Forskere er enige om, at der kun er fordele ved træning under graviditeten. Der ses blandt andet sundere mødre og børn, mere ukomplicerede graviditeter og fødsler og mindre risiko for efterfødselsreaktioner.

”Når man er gravid, er der en tryghed ved at træne med en jordemoder, som kan råde og vejlede og give gode fødsels-fif med på vejen. Som jordemoder ved jeg, hvilke bevægelser, der er gode for gravide. Jeg oplever ofte gravide komme til træning med ondt i bækkenet og gå derfra og sige: Så, nu har jeg ikke ondt mere!”

I Barriga tilbyder Lea periodevis gravid-dans, udendørs træning for gravide, yoga og vikledans for barslende.

Læs mere på www.barriga.dk

Af Birger Agergaard Fotos: Barriga

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (marts 2019)

Relaterede artikler

De første huse er solgt i den nye boligbutik på Butikstorvet. Fra venstre Gert Nielsen, Heidi Villadsen og Anders Kovsted. Christian Kold var på ferie, da vi tog billedet.
Erhverv

Ny ejendomsmægler i byen

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er rykket ind på Bytorvet i Løgten. Inde bag det røde logo på glasfacaden sidder fire ansatte og vil gerne formidle dit næste huskøb. Det var der, hvor Chef Holmgaard havde madudlevering.

Fysioterapeut Mathias Holmquist behandler en klient på briksen
Erhverv

Når ryggen eller knæet gør ondt

Otte ud af ti danskere døjer ind i mellem med rygsmerter. Og rigtig mange danskere går til en sportsaktivitet, der kan give belastningsskader. Jo, der er basis nok for, at en fysioterapeut som Mathias Holmquist kan starte en klinik i Skødstrup.

Erhverv

Virksomheder på spring til nyt areal

Det sidste erhvervsareal i det sydlige Skødstrup (syd for ED mv.) er ved at være lokalplanlagt, og den første virksomhed står på spring for at få lov til at bygge på det.