Running Sushi = Løbehold for kvinder I Skødstrup

Efter sommerens varme og hygge er vi igen klar med et nyt hold ”Running Sushi”. Så frem med løbeskoene og kom og vær med på vores ”Begynder løbehold” i Skødstrup Løbeklub, hvilket kun er for kvinder.

Opstart Mandag 12. september kl. 19:00

Vi mødes foran Midtpunktet
Running 2

Running 3

På Running Sushi holdet, er der ingen krav om, at du i forvejen kan løbe, for alle kommer til at starte fra nul. Vi prioriterer at starte langsomt ud med forskellige fartlege og interval løb. Målet er at lære at løbe fem km. sammen med andre kvinder.

Du får:

  • Et 10 ugers begynderløbe-forløb
  • En ugentlig træning med Running Sushi holdet hver mandag kl. 19:00 til ca. kl. 20:00
  • Hver træning indeholder opvarmning/ fartlege/ core- og styrketræning
  • Træningen de første gange er fokuseret på at opbygge en grundform, som gør det muligt at løbe fem kilometer. I slutningen af perioden fokuseres der mere på løbe distancerne
  • Kontingent til Skødstrup Løbeklub 2018 (inkluderer tre ugentlige fælles træninger – mandage kl. 17:30 – onsdage kl. 18:00 og lørdage kl. 9:00)
  • Forslag til forskellige løberuter
  • To engagerede trænere, der står klar med et ugentligt træningspas
  • Forløbet afsluttes selvfølgelig med ”Sushi og Cava”

Pris for det samlede forløb: 399,-kr pr. deltager

Den første træning er gratis, derefter indbetales kontingent på Skødstrup Løbeklubs hjemmeside (Skoedstruploeb.dk) – under fanen ”Running Sushi”

Træningen er både målrettet de piger, der har været skadet og skal i gang igen og dem, der bare gerne vil lære at løbe. Trænerne vægter højt, at alle udfordres på forskellige niveauer og vi løber altid med både i forreste og bagerste trup. Derudover skal der altid være plads til sjov.

Helle R. Jacobsen og Mette Langborg (trænere)

Ingen undskyldninger – Tag fat i veninderne, naboen, mødregruppen –

Find løbeskoene frem – På med dem – Kom op og løb med os i nærområdet….

 

Af Helle Jacobsen og Mette Langborg

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2018) eller på 8541.dk

Relaterede artikler

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

Sport & Fritid

Her kan du træne med en verdensmester

8541 har fået et nyt tilbud på den sportslige front. I sommer er der nemlig åbnet et boksecenter i nyindrettede lokaler på Hjelmagervej 6 i Løgten i samme bygning, hvor også Padelland holder til.

Sport & Fritid

Søn banker far

Isaac Fisker Sørensen scorede hattrick under sommerens DM i papirfly! Her gjaldt det om at flyve længst muligt i lige linje på en indendørs bane med et hjemmelavet fly.