Running sushi version 2:0 – nye mål!

Efter vinterens mange hyggestunder er formen måske ikke den bedste. Solen er endnu ikke brudt rigtig igennem, og vinden er stadig kold. Ja undskyldningerne for ikke at komme i gang er mange.
Men nu er vi klar med ”Running Sushi” version 2.0. Så frem med løbeskoene og kom og vær med til ”Sushi” i Skødstrup Løbeklub, hvor træning og sjov går hånd i hånd.

Konceptet er (næsten) det samme som tidligere, altså kun for kvinder, seriøs men sjov træning, og venligt men bestemt ”gruppepres”, så du slet ikke kan vente med at kommer af sted hver gang.
Distancen er denne gang sat op, så vi stræber efter 10 km. Vi forventer derfor, at du på forhånd kan løbe 3-4 km. uden pause (fart underordnet) og har et mål om at nå minimum 8 km.

Opstart onsdag 6. marts kl. 19.00. Vi mødes foran Midtpunktet.

På Running Sushi holdet prioriterer vi fortsat at starte langsomt ud med forskellige fartlege og interval løb. Vi prioriterer desuden, at træningen inddrager styrketræning, der er målrettet for løb.
Prisen for det samlede forløb er kr. 399,- pr. deltager.

For prisen får du:

  • Et 12 ugers forløb
  • En ugentlig træning med Running Sushi holdet hver onsdag fra kl. 19.00 til ca. kl. 20.00
  • Træning der indeholder grundig opvarmning/fartlege/core- og styrketræning foruden egentlig løbetræning
  • Trænere der vægter, at alle udfordres på forskellige niveauer, men også at alle synes det er sjovt
  • Træning som de første gange fokuserer på at opbygge grundformen men gradvist fokuserer mere på løbedistancerne
  • To engagerede trænere, der står klar med et ugentligt træningspas og til tider med tilbud om yderligere weekend-pas.
  • Afsluttende Sushi og cava
  • Kontingent til Skødstrup Løbeklub 2019. (Løbeklubben løber sammen mandag kl. 17.30, onsdag kl. 18.00 og lørdag kl. 09.00)

Den første træning er gratis. Derefter indbetales kontingent på Skødstrup Løbeklubs hjemmeside (Skoedstruploeb.dk) – under fanen ”Running Sushi”.

 

Helle Rolighed Jacobsen og Mette Langborg, trænere

 

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb. 2019)

Relaterede artikler

Padelland-holdet er opkaldt efter padle Land-banerne, der ligger i det tidligere byggemarked bag Siloetten
Sport & Fritid

Padellands 1. hold i Danmarksserien

Onsdag aften den 12. november rykkede herrernes førstehold i Padel Land op i Danmarksserien efter en stærk 4-2 sejr over Los Paralellos fra X3 i Stavtrup

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.

Sport & Fritid

Her kan du træne med en verdensmester

8541 har fået et nyt tilbud på den sportslige front. I sommer er der nemlig åbnet et boksecenter i nyindrettede lokaler på Hjelmagervej 6 i Løgten i samme bygning, hvor også Padelland holder til.