Shunts om et år

Vejdirektoratet er begyndt at projektere de to shunts, der skal gøre rundkørslerne syd for Skødstrup nemmere at komme igennem. Om et år begynder arbejdet, og da det er hen over vinteren, kan det være, at de først er færdige i juni 2026.
Vejdirektoratet er begyndt at projektere de to shunts, der skal gøre rundkørslerne syd for Skødstrup nemmere at komme igennem. Om et år begynder arbejdet, og da det er hen over vinteren, kan det være, at de først er færdige i juni 2026.

Af Birger Agergaard

Vejdirektoratet er begyndt at projektere de to shunts, der skal gøre rundkørslerne syd for Skødstrup nemmere at komme igennem. Om et år begynder arbejdet, og da det er hen over vinteren, kan det være, at de først er færdige i juni 2026.

Det oplyser projektleder Ditte Bøgh Asaa til bladet 8541. Rundkørslerne vil typisk ikke være spærrede, mens der arbejdes, men det kan der dog være i kortere perioder, siger hun.

Vejdirektoratet har 12,5 mio. kr. til at løse det problem, der opstår især om morgenen, hvor bilister fra Løgten og Skødstrup må holde i kø for at komme ind i den nordlige rundkørsel. Derfor skal der etableres en shunt – en passage udenom rundkørslen og direkte ind på rampen til motorvejen, som derved får to baner i starten – akkurat som vi kender det fra rundkørslen på den anden side af motorvejen.

Når der kommer et ekstra spor, skal cykelstien mod syd flyttes en smule. Ditte Bøgh Asaa oplyser, at det sandsynligvis vil kunne lade sig gøre inden for det areal, som Vejdirektoratet allerede ejer.

Skarpt sving mod Skæring
Presset på den sydlige rundkørsel er ikke så stort, men ifølge Vejdirektoratet vil det opstå om få år, så derfor kommer der også en shunt her, mens man er i gang. Det betyder, at når man drejer af fra motorvejen for at køre mod Skæring og Studstrup, skal man ikke ind i rundkørslen, men får en passage med et skarpt sving mod Grenåvej.

Vejdirektoratet har en projektside, hvor projekterne er beskrevet i ord. Når arbejdet kommer nærmere, kommer der flere detaljer på. Find det på vd.dk og søg på ”Skødstrup”.

Læs hele oktobernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Her på Vosnæsvej skal cyklister og fodgængere ud på kørebanen. Fortovsprojektet er netop blevet udskudt – igen. Det samme med et fortovsprojekt på Hjelmagervej. (arkivfoto Birger Agergaard)
Trafik & veje

Fortove forsinkes: ”Meget skuffende”

Det er uforståeligt, at en by med 10.000 borgere og en skole med 1.300 børn stadig må undvære en sikker vej for fodgængere og cyklister, og dermed også en skolevej.

Løgtenbageren med fortovsservering under Løgtenløbet i 2012
Ukategoriserede

Farvel til Løgtens bageri

Den 20. december bliver fyraften hos bageren i Løgten noget særligt. Det bliver nemlig den sidste af slagsen. Efter 32 år på Grenåvej 778 lukker bageriet. Ejerne Hanne Poulsen og Jan Boe Pedersen har sat bygningen til salg. Parret ejer også søster-bageriet i Hornslet, og dette bageri lukkes samtidig efter 26 år.

Ukategoriserede

Grundlovsdag

Traditionen tro holder vi Grundlovsmøde og folkefest på plænen bag Skødstrup Sognegård. Kom og vær med til en festlig fejring af vores demokrati og vores frihedsrettigheder – og tag børnene med. De er Danmarks fremtid.