Skødstrup mod AGF i showkamp

Skødstrup SF og AGF's pokalfinalehold løber ind på banen
Skødstrup SF og AGF's pokalfinalehold løber ind på banen

Onsdag den 26. juni var der dømt fodboldfest i Skødstrup, da vores lokale fodboldklub tog imod AGFs 3F Superligahold.

Tekst og foto: Thomas Nykrog

Mens det danske landshold stadig var oppe imod stærke hold under EM i Tyskland, havde Skødstrup SF Fodbold Serie 2 hold inviteret selveste AGFs pokalfinalehold til at stille op i en showkamp på hjemmebanen bag Midtpunktet.

Med lidt god vilje virkede det lidt som EM: De to holds spillere marcherede ind på banen med hver sin U11-spiller i hånden, og forrest marcherede dommer og linjevogtere iført ulastelige, grønne DFU-dragter. Næsten 1000 tilskuere vurderes at have taget plads omkring banen, og kampen blev fløjtet i gang præcis til tiden.

Ikke uventet havde vores lokale serie 2 hold lidt svært ved at komme til afslutninger mod AGFs Superligahold, Spillet var godt og hurtigt, og vi så ikke så meget som et frispark. Der blev gået til den i 2×30 minutter, hvorefter det måtte konstateres, at AGF nok havde fået lidt flere mål end Skødstrup. Begge hold kunne dog trække sig tilbage med æren i behold.

Samarbejdsklubber
Det var også meningen. Kampen var en ren venskabskamp for at cementere samarbejdet mellem de to klubber.

– Skødstrup har altid været en by med en stor opbakning til AGF og byen er velsignet med en aktiv og levende idrætsforening, som er en god og nær samarbejdsklub for os,” fastslog Marc Søballe Pedersen, som er talentchef i AGF og fungerende chef for AGF Klubsamarbejdet. Det har betydet at flere Skødstrupdrenge gennem tiden har kunnet fortsætte deres fodboldkarriere hos ”De Hvi’e” syd for byen. En af dem er Luka Callø, der nu spiller i AGFs superligatrup.

Interessen for fodbold fejler ikke noget i 8541. Inden kampen stillede AGF-spillerne op til autograf-skrivning. Det fyldte hele den store hal, og der gik næsten en time før alle børn, forældre og bedsteforældre havde fået signeret de bolde og trøjer, der skulle signeres og taget de selfies med heltene fra AGF, der skulle tages.

Efter kampen spiste alle spillerne sammen med Skødstrups bestyrelse. 

Læs hele augustnummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.
Børn og unge

Marius vender på hovedet

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.

Knud Lind har været fast vørt på DR-programmet de sidste 5 år.
Kultur

600.000 lytter til Knud

Ikke mange i Skødstrup kan prale af at have en berømt stemme. Men det kan Knud Lind. Han er nemlig vært på Formiddag på 4´eren – et af DR´s mest lyttede radioprogrammer. Imponerende 600.000 danskere lytter hver dag til Knuds stemme på P4.