Tekst Willi Nors, Studstrup
”Kysthjælper” er en organisation, som forsøger at ændre den nuværende dårlige tilstand langs vore kyster.
Derfor deltog cirka 30 personer i forøgsudplantningen af ålegræs i Kaløvig. De som var med, havde en dejlig dag med en fornemmelse af, at de var med til at gøre en forskel. Manglende biodiversitet i havet er et problem, som går op for flere og flere. Kvælstofforureningen fra landjorden samt stigende temperaturer er med til at forringe ålegræssets sundhedstilstand. Derfor har Kysthjælper startet forsøget på at etablere bedre miljøtilstand fire steder i danske farvande. Aarhus Bugt er et af disse steder.
Med opbakning fra dykkerklubberne Biodyk og Nautika samt Kaløvig Bådelaug, Kaløvigskolen, Danmarks Naturfredningsforening og lokale fra Studstrup og omegn blev projektet realiseret på en dejlig sommerdag. Vosnæs Gods bakker også op omkring projektet.
Torben Hougaard, Studstrup, startede dagen tidligt sammen med to andre aktive. Sundt ålegræs blev herefter kørt til Kaløvigskolen. Foto: Jákup Sørensen.
Lørdag 2. juli startede tre deltagere fra morgenstunden med at samle sundt ålegræs ud for Skæring. De friske skud blev herefter transporteret til Kaløvigskolen, hvor knap 20 personer stod klar til at binde ålegræs på søm. Gruppen formåede i løbet af få timer at binde ålegræs på cirka 1450 søm. Derefter blev spande med ålegræs sejlet ud til syv dykkere, som plantede ålegræsset i havbunden ud for Havskoven. Forskere vurderer, at søm uden overfladebehandling er bedst egnede til udsætning. Sømmene opløses hurtigt i saltvand.
www.sportsfiskeren.dk/kysthjaelper vurderer til næste forår, om udplantningen gav det ønskede resultat. Til den tid skulle vi gerne have fundet midler til etablering af et stenrev samt udsætning af blåmuslinger i samme område.
Dyb koncentration. Såkaldte ”sømmere” binder ålegræsset på søm. Foto: Thomas Nykrog.
FAKTA: Ålegræsbede er havets skove
I somrene 1931-1933 døde 90 procent af ålegræsbestandene på grund af sygdom langs Danmarks, Europas og USA’s kyster til Atlanterhavet. Det var en økologiske katastrofe. Før udbruddet dækkede ålegræs ca. 7.000 kvadratkilometer i brede bælter langs Danmarks kyster, hvilket svarer til 1/6 af hele landarealet. Efter udbruddet var der blot 600 km2 tilbage. Ålegræssets udbredelse er aldrig kommet op på fordums størrelse.
Vi har nu cirka 2000 kvadratkilometer ålegræs. Dette areal skulle gerne forøges væsentligt. Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk, og bedene fungerer også som vigtige opvækstområder for fiskeyngel.
Therese Nissen, Danmarks Naturfredningsforening: ”Ålegræs og andre havgræsser kan lagre imponerende meget CO2, og det bør have langt mere fokus i FN’s klimaregnskab. Kan vi genetablere noget af de tabte havgræsenge og i øvrigt give havet mere ro til at trives, så kan det spille en enorm rolle i at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne.”
Ålegræs er desuden med til at binde kvælstof og fosfor som udledes i vore fjorde.
Her ser man hvordan vækstpunktet øverst sammen med roden nederst bindes til sømmet. Foto: Thomas Nykrog.
To dykkere planter sømmene med ålegræs i sandbunden ud for Havskoven nord for Studstrup. Dykkerne så bl.a. havkarusser, ålekvabber og tangnål, så der er liv derude. Foto: Morten Rasmussen.
Læs hele augustnummeret 2022 på PDF
