8. j. deler bladet ud: ”Fint, når først man kommer afsted”

Eleverne her blev konfirmeret i deres ”gamle” klasser i foråret, så dette er det første fællesfoto med eleverne.
Eleverne her blev konfirmeret i deres ”gamle” klasser i foråret, så dette er det første fællesfoto med eleverne.

Af Birger Agergaard Foto Skødstrup Skole

I februar startede 7. j. på opgaven med at dele 8541-bladet ud til alle borgere og virksomheder i Løgten-Skødstrup. Her efter sommerferien hedder de 8. j., og de deler ud resten af året, indtil en ny 7. klasse på skolen overtager tjansen.

De seneste 12 år har skiftende skoleklasser delt bladet ud. Før da var det PostDanmark og Alfo. På redaktionen er vi meget tilfredse med, at det er skoleelever fra vores eget lokalområde, der gør det. Eleverne tjener penge til fælles aktiviteter, og vi får bladet delt ud på bedste vis.

Knas med klasserne
De seneste år har der været nogle udfordringer, inden uddelingen gik i gang. De skoleklasser, som stod øverst på ventelisten og skulle have tjansen, blev lagt sammen med andre klasser på skolen, så den oprindelige klasse ikke længere fandtes. Hvem der skal have uddelingen kan løses på flere måder, og man risikerer uenighed mellem flere nye klasser.

Derfor meddeler vi de klasser, der står på venteliste til de kommende år: bliver jeres klasser splittet op og lagt sammen, skal I først søge at opnå enighed mellem de nye klasser. Hvis det ikke lykkes, skal der trækkes lod.

Ønsker jeres klasse at stå på venteliste til kommende uddelinger, gælder dette: Det foregår i det kalenderår, hvor eleverne går i henholdsvis 7. og 8. klasse. Kontaktforældre skriver til redaktor@8541.dk for at blive skrevet op. Honoraret går til klassekassen og er på godt 5.000 kr. pr. gang – plus ekstra for kirkeblade og løse indstik.

Tilbage til 8. j.
Vi har bedt eleverne kommentere, hvad de synes om at dele vores blade – inklusive kirkebladet og løsblade – ud. Her er et par af dem:

  • Omdelingen er en super mulighed for at tjene nogle penge til f.eks. blå mandag, oplevelser og ture, der styrker sammenholdet i klassen. 
  • Det er fint når man først kommer afsted, frisk luft og motion!
  • Det ville være godt med en vogn til bladene, for man er afhængig af ens forældre har tid til at hente dem, og på ruterne, skal vi hjem flere gange efter flere blade. Det tager lang tid.

(Forslag fra en forældre:) 

  • Måske en ide, hvis ruterne bliver indtegnet på et kort eller den kommende klasse der skal dele ud kan få tilbuddet om at gå med på december-ruten, så de kan blive “oplært”. 

Redaktionens kommentar til det med vogne: dem har vi desværre ikke penge til at købe ind – men måske nogle har en vogn derhjemme, som I ikke bruger? Så skriv gerne til redaktor@8541.dk

Læs hele augustnummeret af 8541 på PDF

Relaterede artikler

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Børn og unge

Skødstrup SF i Jyllandsserien

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

”Næste år skal vi ned at se, om der er æbler!”
Børn og unge

Plant et træ – eller syv

Området bag Søndersø i det sydligste Skødstrup fik den 7. oktober nyt liv, da elever fra 3A og 3D på Skødstrup Skole plantede syv frugttræer og en række frugtbuske. Projektet blev til med støtte fra foreningen Plant et Træ.

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.