Skødstrup SF i Jyllandsserien

Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp
Skødstrup var flyvende i den vigtige kamp

Tekst og foto Thomas Nykrog

Den sidste søndag i efterårsferien rykkede fodboldherrerne i Skødstrup SF for første gang op i Jyllandsserien, da de på hjemmebane slog, eller måske rettere bankede, Nørager Boldklub 6-2.

I kampens første kvarter kunne det ellers være gået begge veje. Studstrups forsvar var lidt løst, og angrebet virkede heller ikke overbevisende. Nørager havde de bedste forsøg, men udnyttede dem ikke. Forløsningen kom efter 16 minutter, hvor Sebastian Kaae scorede Skødstrups første mål. Herefter kom der ro og koncentration på holdet. Otte minutter senere scorede Sebastian Mielke, og i 22. minut scorede Casper Beedholm. Inden der var gået ti minutter af anden halvleg, havde Casper scoret igen, og herefter gik Skødstrup i tomgang.

Det fik træner Carsten Karkov til at skifte blandt andre Tobias Kruse ind, og Tobias kvitterede ved at score i 77. og i 90. minut. Nørager fik mod kampens slutning prikket to mål ind, men det var ligesom ikke nok, og fra den kommende sæson kan Skødstrup derfor med berettiget stolthed sige farvel til serie 1 og løbe på banen i Jyllandsserien.

251018 Skoedstrup i Jyllandsserien 04
Der blev spillet til (Skødstrup i blåt), men dommeren fik næsten ikke brug for sin fløjte.
Der blev spillet til (Skødstrup i blåt), men dommeren fik næsten ikke brug for sin fløjte.
Selvom kampen var i overtid og Skødstrup førte 6-2, fik spillerne instrukser fra træner Carsten Karkov.
Selvom kampen var i overtid og Skødstrup førte 6-2, fik spillerne instrukser fra træner Carsten Karkov.
Der var god opbakning til begge hold.
Der var god opbakning til begge hold.

Læs hele novembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Børn og unge

Nu er der “kun” 1268 elever på skolen

Nu mærker Skødstrup Skole konsekvensen af, at der i de seneste år ikke er givet tilladelse til nye udstykninger i postnummer 8541. Så nu er der “kun” 1268 elever på skolen mod næsten 1350 for et par år siden.

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.