Af Birger Agergaard
Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.
Det handler alt sammen om at erstatte fjernvarmen fra Studstrupværket, når Kredsløbs aftale med Ørsted udløber i 2030. Kredsløb og Aarhus Kommune ønsker ikke længere aftage værkets varmeproduktion, fordi den baserer sig på biomasse, og fordi det samfundsøkonomisk er bedre at investere i varmepumpeteknologier.
Derfor skal der i de kommende godt fire år findes alternativer. Det er blandt andet geotermi, havvandsvarmepumper (ikke ved Studstrupværket som først foreslået, men blandt andet ved Aarhus Ø), spildevandsvarmepumper og altså luft-til-vand-varmepumper.
Projektdirektør i Kredsløb, Kim Peters, erkender, at frem til 2030 vil det blive dyrere at være varmekunde hos Kredsløb, fordi der både skal betales for Studstrupværkets varme og for de nye anlæg. Efter 2030 skulle prisen kunne blive billigere, end den er i dag.
Kredsløb fortsætter med at aftage varme fra to elkedel-anlæg på Studstrupværket, idet det ene er Kredsløbs eget anlæg på 80 MW, og det andet på 200 MW ejes af Ørsted. Anlæggene producerer varme fra overskudsstrøm
Flere borgere skal orienteres
Vi fortalte om varmepumperne i bladets augustnummer, men der er mange, der ikke er blevet direkte orienteret om dem, selv om de bor relativt tæt på det kommende anlæg. Kredsløb anerkender, at flere havde behov for at være orienteret, men man havde inviteret til møde ud fra en radius fra anlæggene, og Skødstrup Fællesråd blev konsulteret.
Kim Peters oplyser, at der vil komme mere information ud, og der holdes et borgermøde, når planen er rykket tættere på. Der skal udarbejdes en lokalplan, som dog først kan ventes godkendt i foråret 2027. Men inden da vil naboer og borgerne generelt kunne få svar på alle spørgsmål.
Det gælder eksempelvis, hvor meget anlægget fylder i landskabet, hvor tæt det kommer på de nærmeste naboer, om det bliver synligt, og hvor meget det vil støje.
Kredsløb kan endnu ikke fortælle, hvor på grunden anlægget skal bygges, og hvordan det kommer til at se ud.
”Når vi kender designet og placeringen af bygninger, så vender vi tilbage til borgerne,” lover Kim Peters.
Der vil også komme beregninger på, hvor meget eller lidt anlægget vil støje. Der findes i øvrigt ingen kompensationsordninger til naboerne – sådan som der gør for vindmøllers og solcellers vedkommende.
Skødstrup-anlægget får en kapacitet på 60 MW. Det skal kun køre i vinterhalvåret, hvor der er ekstra brug for fjernvarme.
Man kan læse mere på kredslob.dk/lvvp, hvor man også kan tilmelde sig et nyhedsbrev.
