Bog om Studstrup er på gaden

Livet i Studstrup er omdrejningspunktet i den nyudgivne bog om Studstrup
Livet i Studstrup er omdrejningspunktet i den nyudgivne bog om Studstrup

Af Birger Agergaard

Efter trekvart års grundigt arbejde er den første samlede beskrivelse af Studstrup nu udgivet som bog. Det er en skrivegruppe under Studstrup Borgerforening, som har samlet både gamle og nye oplysninger, så ”Bogen om Studstrup” kan læses som både et historisk dokument og en slags guide til det at bo i Studstrup.

Bogen er på godt 180 sider og tager læseren med rundt på gårdene, som nu enten er revet ned eller ligger som anderledes bygninger i et forstadsmiljø, som begyndte at tage form i 60-erne. Det var næsten samtidig med opførelsen af Studstrupværket.

Vi er også på Kaløvigskolen, som i mange år var sanatorium for piger, der havde godt af frisk luft ved vandet. Historien fortæller dog også om en skrækkelig forstanderinde, som tvang børnene til at spise op – om så det var børnenes eget opkast.

Men mest af alt beskriver bogen livet i Studstrup. Hvordan det er at være barn eller tilflytter i byen, om hvad borgerforeningen gør for at skabe sammenhold i en by, som i dag har godt 800 indbyggere.

Køb bogen på julemarkedet
Til Lions Clubs julemarked på Vosnæsgård 7. og 8. december har du mulighed for at bladre i bogen og få et eksemplar med hjem.

Lokalt sælges den også til en julefest på Kaløvigskolen søndag 1. december kl. 13-16.

Eller se på www.studstrup.dk, hvordan du kan bestille bogen.

Læs hele decembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Gården Kirkholt på Segaltvej 505 findes endnu. Stuehuset er opført i 1878 og er bevaringsværdigt med bevaringsværdi 5.
Egnsarkiv

Kirkeholtvej – hvor kommer det navn fra?

Så vidt vides har der ikke ligget nogen kirke på matrikel 12a Segalt, der nu ligger på Segaltvej 505. Tidligere hed vejen Kirkholtvej, den resterende del af vejen er i dag det stykke af landevej D587, der passerer nord om Løgten mellem Djurslandmotorvejen og Krajbjerg.

Nielsine Mikkelsen ca. 1910
Egnsarkiv

Skødstrups første kvindelige journalist

Der er næppe mange, der kender navnet Nielsine Mikkelsen – en gæv kvinde, som var frøken livet igennem og ernærede sig som journalist ved en række tidsskrifter. Hun var vel nok Skødstrups første kvindelige journalist?

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.