Hyggelig og værdifuld

Bogens anmelder har bidt mærke i bogens afsnit om, hvordan det er gået tilbage med fiskeriet i bugten. Her er det fiskevennerne Peder Lisberg (tv.) og Peter Kaae. (foto Jens-Otto Kaae)
Bogens anmelder har bidt mærke i bogens afsnit om, hvordan det er gået tilbage med fiskeriet i bugten. Her er det fiskevennerne Peder Lisberg (tv.) og Peter Kaae. (foto Jens-Otto Kaae)
Anmeldelse af ”Bogen om Studstrup”

Af Celine Haubold

Jeg vil gerne indlede min anmeldelse med at takke Studstrup Borgerforening for sit store engagement i dette værk. Bogen om Studstrup er ikke blot et hyggeligt stykke lokalhistorie, man kan have stående på kaminen, men også et værk af juridisk og kommunalpolitisk værdi, hvis indhold stadig har stor betydning for beboerne. 

Bogen indleder sin første tredjedel med en beretning om, hvordan Studstrup så ud før etableringen af værket. Det kan være en øvelse i at holde tungen lige i munden, hvis man skal placere alle de gamle gårde, men hvis man holder sit kort ved siden af, kan man finde ud af, hvor man skal lede, næste gang man bevæger sig rundt i bymiljøet. 

Denne anmelder, som har en særlig kærlighed til anekdoter, sætter pris på de små fortællinger om lokale karakterer, herunder citronfromage og den ubehagelige forstanderinde på sanatoriet, som jeg for fremtiden vil underholde mine børn med, hvis vi får brug for en gyserhistorie.

Bogen glider over i en æra, som denne anmelder vil vælge at kalde ”Studstrups industrialisering” – nemlig perioden, hvor kraftværket førte til etableringen af det helt klassiske 70’er-parcelhus-Studstrup, som vi stadig ser tydelige spor af i det moderne bymiljø. 

Anekdoter og trist historie
Bogen om Studstrups anekdoter fortæller også en trist historie om udviklingen i vandmiljøet i bugten. Der berettes om tidligere store fangster af tunfisk, ål, der springer op på græsset, og hvordan man som barn i Studstrup eller erhvervsfisker kunne tjene en skærv ved at fiske. 

Beretningen fortæller også om en ung mand, som forårsagede en voldsom eksplosion af deponeret sprængstof efter pres fra et tysk bjergningsfirma, der med mafialignende metoder pressede den unge mand til at forsvinde med et falsk pas. 

Bogens sidste afsnit viser os, hvordan lokalsamfundet gennem borgerforeningen og lokale indsatser har udviklet sig. Jeg er sikker på, at hvis man er ny i Studstrup eller engagerer sig i lokalsamfundet, vil man finde nyttig viden om det rige aktivitetsliv og seneste drama, nemlig branden på Studstrupværket, som naturligvis udgør bogens sidste fortælling – indtil videre. 

Bogen giver en værdifuld indsigt i livet i Studstrup gennem årene og i, hvordan det har været at være barn i Studstrup gennem tiden. Jeg er helt sikker på, at enhver beboer i området vil kunne finde noget at interessere sig for, hvad enten man vil drømme sig tilbage til bedre fiskeriforhold, nyde et lokalt drama eller finde ud af, hvem ”Cykel-Ejnar” er. 

Bogen om Studstrup er –sagt på godt jysk – ”money well spent”. Den er gennemsyret af kærlighed til lokalsamfundet og alt hvad der hører til. Denne bog hører til i alle Studstrups hjem, hvad enten man er tilflytter eller fraflytter. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger. 

Læs hele decembernummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

Nielsine Mikkelsen ca. 1910
Egnsarkiv

Skødstrups første kvindelige journalist

Der er næppe mange, der kender navnet Nielsine Mikkelsen – en gæv kvinde, som var frøken livet igennem og ernærede sig som journalist ved en række tidsskrifter. Hun var vel nok Skødstrups første kvindelige journalist?

Fran Callaghan sammen med sin hund Cassie. (Privatfoto)
Fællesskab og nabohjælp

Nabohjerter

Nabohjerter er navnet på en ny Facebookgruppe, der er dukket op i 8541. Fran Callaghan, som bor på Grenåvej i Skødstrup, blev inspireret af det hårde vintervejr og tænkte, at der nok sad folk, som ikke kunne komme ud eller få købt nødvendige ting.

Borgmester Anders Winnerskjold åbnede officielt stien, da han klippede snoren med god hjælp fra de fremmødte børn.
Historie

Stort fremmøde til Indvielsen af ”Jernalderstien”

Netop dér, hvor den gamle stump jernaldervej nu ligger, mødtes vel godt 350 borgere fra 8541-området for at deltage i indvielsen af jernalderprojektets fase 2, den noget større anlagte ”Jernalderstien”.