Hvorfor hedder de sådan?

Ølhandler Ejnar Andersens hus står der stadig. Vejnavnet Ceresvej anes til højre i billedet.
Ølhandler Ejnar Andersens hus står der stadig. Vejnavnet Ceresvej anes til højre i billedet.

Hvorfor hedder Ceresvej Ceresvej?

Af Peter Christensen, Egnsarkivet for Skødstrup Sogn

Ceresvej – er det noget med en planet eller den romerske gudinde for korn og frugtbarhed af samme navn. Eller har det noget med øl at gøre?

Det sidste er det bedste bud. I huset, hvorfra Ceresvej blev udstykket (se billedet) boede ølhandler Ejnar Andersen. Der var 3-4 parceller på jordstykket, der måske engang blev brugt til græsning for ølhestene.

Ølhandleren var medlem af sognerådet i Skødstrup helt frem til kommunesammenlægningen i 1970, og vejen hed Æblehaven, men navnet blev ændret i forbindelse med kommuneskiftet til Århus Kommune.

Ejnars far var også ølhandler, men boede længere nordpå på Grenåvej nr 818. Han var også medlem af sognerådet for socialdemokratiet og formand for sygekassen.

Ceresbryggeriets pilsnerøl med navnet Top var meget populært. Ellers kunne vejen jo også have heddet Carlsbergvej – det konkurrerende mærke, som ølhandler Andersen også kunne levere.

Huset var i mange år bank: Købmands- og Håndværkerbanken lå i stueetagen på huset, og familien beboede 1.-salen. Øldepotet lå i haven vest for huset.

Kort over området med Ceresvej lige overfor bageren i Løgten
Kort over området med Ceresvej (lige overfor bageren) i Løgten
Ejnar Andersens far J. Andersen var også ølhandler på Grenåvej, men i et hus på den modsatte side af vejen og lidt mod nord. Det er Grenåvej 818. Billedet er fra ca. 1924.
Ejnar Andersens far J. Andersen var også ølhandler på Grenåvej, men i et hus på den modsatte side af vejen og lidt mod nord. Det er Grenåvej 818. Billedet er fra ca. 1924.

Læs hele novembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.

"Stråhatten" - eller "Cafe Valhalla"
Egnsarkiv

Løgten Bymidtes mange navne

Området i centrum af Løgten har haft mange navne. I dag hedder det Bytorvet, og før 1850 var det bar mark, så blev det til Markedspladsen, da Løgten-markedet flyttedes op fra Vosnæs pynt.

Gården Kirkholt på Segaltvej 505 findes endnu. Stuehuset er opført i 1878 og er bevaringsværdigt med bevaringsværdi 5.
Egnsarkiv

Kirkeholtvej – hvor kommer det navn fra?

Så vidt vides har der ikke ligget nogen kirke på matrikel 12a Segalt, der nu ligger på Segaltvej 505. Tidligere hed vejen Kirkholtvej, den resterende del af vejen er i dag det stykke af landevej D587, der passerer nord om Løgten mellem Djurslandmotorvejen og Krajbjerg.