Skip to content

Fortove forsinkes: ”Meget skuffende”

Her på Vosnæsvej skal cyklister og fodgængere ud på kørebanen. Fortovsprojektet er netop blevet udskudt – igen. Det samme med et fortovsprojekt på Hjelmagervej. (arkivfoto Birger Agergaard)
Her på Vosnæsvej skal cyklister og fodgængere ud på kørebanen. Fortovsprojektet er netop blevet udskudt – igen. Det samme med et fortovsprojekt på Hjelmagervej. (arkivfoto Birger Agergaard)

Af Birger Agergaard

I juni måned kunne vi i dette blad skrive:

Tre trafikprojekter i postnummer 8541 er nu skrevet ind i Aarhus Kommunes anlægsprogram:
• Renovering af cykelsti mv. gennem Løgten og Skødstrup: Udføres i år. Pris: 1,2 mio. kr.
• Fortov på Vosnæsvej ved jernbaneoverskæringen: Udføres i 2027 til en pris af 500.000 kr.
• Fortov på Hjelmagervej ved jernbaneoverskæringen: Udføres i 2027 til en pris af 500.000 kr.

Men i dag kan vi notere, at de fortovsprojekter er udskudt og nu først kan udføres i henholdsvis 2028 og 2029.

Det er Skødstrup Fællesråd mildt sagt ikke tilfreds med. Formanden Inger Thranholm har svaret Mobilitets-afdelingen i Teknik og Miljø:

”Uforståeligt”
”Vi er nødt til at udtrykke vores store skuffelse og bekymring over, at disse to anlægsprojekter udskydes endnu engang – denne gang med yderligere tre år. Det betyder, at projekter, der allerede har ligget stille i otte år, nu risikerer at være mere end et årti undervejs.

Det er uforståeligt, at en by med 10.000 borgere og en skole med 1.300 børn stadig må undvære en sikker vej for fodgængere og cyklister, og dermed også en skolevej. Hver dag færdes skolebørn på strækningen, og manglen på overgang, fortov og tilslutning til stien udgør en reel risiko. Kommunen har længe været bekendt med problemet, men alligevel udskydes løsningen igen.

Det sender et stærkt og uheldigt signal: At sikkerhed ikke prioriteres,” skriver formanden blandt andet.

Noget kan godt lade sig gøre…
Hun kan også konstatere, at andre projekter, som ikke stod på Løgten-Skødstrups prioriteringsliste, godt kunne finde finansiering. Således har supercykelstien (omtalt i vores september nummer, red.) overhalet de projekter, fællesrådet har prioriteret og kæmpet for i mange år.

”Det er afgørende, at kommunens prioriteringer ikke underminerer det langsigtede arbejde, der er lagt i fællesrådets projekter for sikkerhed for borgerne og det behov for infrastruktur, der er i lokalsamfundet,” pointerer Inger Thranholm.

Mobilitet har netop svaret Fællesrådet, at da Aarhus Letbane ikke har planer om at opgradere bomanlægget i den nærmeste fremtid, vil hele anlægsudgiften ligge hos Aarhus Kommune, måske op til to mio. kr. pr. projekt, er de to ønsker blevet udskudt.

Læs hele novembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Som du kan se af kortet, gøres Berberisvej og en del af Grankrogen offentlig. Men hvad med de sidste 40 meter af Grankrogen, hvor der kun er seks grundejere?
Trafik & veje

Kommunen bøjer sig:

Bladet 8541 har flere gange skrevet om Berberisvej og Grankrogen, som blev anbefalet som skolevej, men som alligevel selv skulle betale vedligeholdelse og snerydning, da det er en privat vej. Grundejerne har følt sig dårligt behandlet og savnet lydhørhed om ønsket om at blive optaget som offentlig vej.

Vorre er en afgrænset landsby og vil efter Aarhus Kommunes oplysning ikke få nogen byskitse. Men byskitsen for Løgten-Skødstrup ser alligevel på forbindelserne til f.eks. Vorre og Studstrup. (foto: Thomas Nykrog)
Lokalplan

Vorre og Studstrup er ikke med i byskitsen

Det viser sig, at Vorre og Studstrup ikke kommer med i den byskitse, som Aarhus Kommune udarbejder i samarbejde med Skødstrup Fællesråd. Fællesrådet har arbejdet med en helhedsplan for hele lokalområdet 8541. Da Aarhus Kommune henvendte sig om et arbejde for en byskitse for Løgten-Skødstrup, var fællesrådet positivt stemt.

Politik

Det sne-rene kaos

Det er Midtpunktet, som betaler for snerydning, selv om det er skolen, som drager nytte af, at børn kan sættes sikkert af, ikke mindst i kys-og-kør-zonen, der netop er etableret til skolebrug.