Så mange biler kører på vejene

Af Birger Agergaard

Grenåvej i Løgten og Skødstrup er en af de mest trafikerede ”byveje” i Aarhus Kommune. Selv om motorvejen aflaster Løgten-Skødstrup med op til 30.000 biler om dagen, så er vejen gennem vores tvillingebyer meget befærdet.

Lige efter rundkørslen i syd er årsdøgnstrafikken på 9.517 køretøjer, og den falder til 8.011 på Grenåvej ud for Rosenhaven. Igennem Løgten er den faldet yderligere til 4.116.

Aarhus Kommune har erkendt, at der er behov for en fredeliggørelse af Grenåvej, så den får mere karakter af bygade end gennemkørselsvej. Der er dog ikke sket noget i den retning, selv om det er blevet lovet flere gange, eksempelvis på vælgermødet for snart fire år siden.

Du kan granske kortet her og se, hvor mange køretøjer der passerer de øvrige veje, som er blevet målt de senere år.

Hvis du går ind på aarhus.dk og søger på ”Trafiktal”, kan du komme ind på en side med ”Infrastruktur og trafik”. Det er her, vi har fundet kortet med trafiktallene. På siden kan du også se tal for fx cykeltrafik og hastighedsmålinger på udvalgte veje. (Eller følg direkte link HER).

Læs hele aprilnummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Nogen har topkappet de tre øverste træer på Rosenhaven – her på hjørnet af Rosenhaven og Hybenrosevej.
Attraktivt bymiljø

Hærværk politianmeldes

Aarhus Kommune melder nu et hærværk mod tre træer på Rosenhaven til politiet. Afdelingen for Grønne Områder mener, at beboere, der ikke vil miste deres udsigt, står bag. Men man ved ikke konkret, hvem der har detr på samvittigheden.

Trafik & veje

Letbanen – en utilregnelig gæst

I Aarhus Kommune vil man gerne have flere til at vælge bus og letbane. Det giver god mening. Men hvis man bor uden for Aarhus, er den kollektive transport ikke bare et grønt alternativ til bilen. Den er også en livsnerve.

Politik

Intet nyt fra mobilitetsfronten

“Mobilitetsudfordringer” er et pænere ord for, at anlægsønsker bliver udskudt. Skødstrup Fællesråd fik før sommer en opgørelse over ønsker, der ikke kan realiseres i den nærmeste fremtid. Økonomien i Aarhus Kommune er den største knast i projekterne.