Debatindlæg: Kernekraft på Studstrupværket, ja tak

Studstrupværket - fremtidsbillede med kernekraft. (collage: Poul Bechager)
Studstrupværket - fremtidsbillede med kernekraft. (visualisering: Poul Bechager)

Poul Bechager, Studstrup, skriver (forkortet af redaktionen):

Havde jeg fået Lars Aagaards job som klima-, energi- og forsyningsminister, havde jeg ikke turdet satse på vindmølleindustrien og solcelleindustrien. Jeg ville bede om at få fjernet forbeholdene mod kernekraft.

Jeg har boet 49 år ved siden af Studstrupværket. I 1976 havde værket kun blok 1 og 2, der kørte med olie og kul, i dag er det kun blok 3 og 4, der kan køre.

I stedet for, at der afbrændes træpiller som globalt set er med til at slå nogle af de 8 millioner mennesker ihjel der årligt dør pga luftforurening ved afbrænding af træpiller, olie, kul og gas, var det så ikke bedre at lave 360 MW kernesund strøm uden CO2? Vi vil samtidig kunne nyde de grønne marker uden solceller og det blå hav uden vindmøller, og ikke mindst de grønne skove med masser af ren ilt til lungerne.

Det nuværende Studstrupværk - dog uden træpillesiloen
Det nuværende Studstrupværk.


Studstrupværket består af blok 3 (360MW til venstre for skorstenen) og blok 4 (360MW foran skorstenen). I dag er Blok 3 normalt den eneste i drift og afbrænder træpiller og halm. Den lille hvide bygning med sort tag nederst til venstre i det grønne område leverer fjernvarme til Studstrup by.
Træpillesiloen (er ikke vist) kan indeholde, det der svarer til en uges produktion. Blok 4 er back up for blok 3, vil i givet fald afbrænde kul.

Jeg foreslår Studstrupværket ombygget til kernekraft med flydende salt. Efter ombygningen ryddes op, og de overflødige bygninger fjernes (se visualiseringen øverst).

Erfaringen fra Aarhus må nu komme resten af Danmark til gode.

Forsvar mod ondsindede magter

Når ovennævnte er gennemført 100%, er Danmarks infrastruktur uafhængig af søkabler24/7.
(Hvis havvind bibeholdes, kan det kræve ekstra tiltag.)

Kernekraftværker er selvfølgelig også interessante mål for ondsindede magter, derfor er det en fordel med flydende salt i reaktoren, så der ikke kommer luftbåren forurening ved lækage.

Ilt til Kaløvig

Kaløvig er iltfattig, så der er ikke mange fisk og blåmuslinger. Det kunne være interessant, når vi får billig strøm, at producere ilt som kunne sendes via slanger ind i bunden af vigen.  

Relaterede artikler

Løgtenbageren med fortovsservering under Løgtenløbet i 2012
Ukategoriserede

Farvel til Løgtens bageri

Den 20. december bliver fyraften hos bageren i Løgten noget særligt. Det bliver nemlig den sidste af slagsen. Efter 32 år på Grenåvej 778 lukker bageriet. Ejerne Hanne Poulsen og Jan Boe Pedersen har sat bygningen til salg. Parret ejer også søster-bageriet i Hornslet, og dette bageri lukkes samtidig efter 26 år.

Kort: Sigtelinjer Studstrup-Vosnæs
Ukategoriserede

Studstrup mødes om vindmøller 5. august

Studstrup Borgerforening kalder til borgermøde om de måske kommende vindmøller ved Vosnæs. Det holdes tirsdag 5. august kl. 19. Alle borgere er velkomne.