“NRGi underdriver støjen”

Foreningen mod Vindmøller på Vosnæs afviser, at støjkravene er overholdt med god margin - se den blå streg, der akkurat rammer et af husene i Havhuse.

Af Birger Agergaard

Støj fra vindmøller er en kompliceret sag. På den ene side kan NRGi Renewables have ret i, at støjbekendtgørelsen overholdes for Vosnæs-møllerne, og på den anden side kan kritikerne have ret i, at naboerne i en stor radius vil blive generet af støjen.

For infralyden – som ligger i det dybeste og ikke altid hørbare frekvensområde – findes der ingen grænseværdier.
Niels Rasmussen fra Foreningen mod vindmøller på Vosnæs hæfter sig ved, at NRGi Renewables’ direktør, Jakob Bundgaard, i sidste nummer af 8541-bladet ikke havde nogen kommentarer til de forventede gener fra lavfrekvent støj og infralyd — gener, som ifølge norske og svenske undersøgelser kan række helt ud i en radius på 10 kilometer.

“Bundgaard kan bare henvise til støjbekendtgørelsen og sige, at Vosnæs-projektet overholder den, fordi der ikke er grænser for infralyd. Vindmøllebranchen har haft held med at påstå, at store vindmøller ikke støjer i det lave frekvensområde, men det er løgn,” siger Niels Rasmussen, der arbejder som energiingeniør.

“Det passer ikke”
Han anfægter dog et andet udsagn fra direktøren: at “afstandskravet er overholdt med god margin.”
“Det passer i hvert fald ikke. EMD’s egne beregninger af støjen viser, at de nærmeste huse ligger på grænsen — det vil sige, at der ingen buffer er.
Jeg vil faktisk mene, at man ikke kan sige, at kravet er overholdt, sådan som EMD’s software udlægger det. Beregningerne rummer mange usikkerheder, og tager vi dem med, kommer man nemt over grænseværdien.
Beregningerne er teoretiske, og hvis vi efter ibrugtagningen klager over støjen, vil der blive foretaget eftermålinger og beregninger.
Men målingerne foretages ved møllerne og ikke ved vores boliger, fordi det hævdes, at man ikke kan adskille støjkilder. Men det kan man nu godt,” siger Niels Rasmussen.

Opstillere skal holde sig under grænseværdierne for at få tilladelse til at rejse møllerne. “Derfor vil man gå langt for at overbevise forvaltningen og politikerne om, at alt er i orden,” kommenterer han.

Lavfrekvent støj generer
Om lavfrekvent støj siger Niels Rasmussen videre:

“Den lavfrekvente støj fra vindmøller kan let trænge gennem vægge og vinduer og forårsage gener indendørs, selv om lydniveauet udendørs er relativt lavt.

Nogle mennesker er mere følsomme over for disse dybe toner og kan opleve søvnforstyrrelser, hovedpine, trykken for ørerne og andre gener.”

Læs hele juninummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Jo tættere du kommer på Vosnæs (især blå og rød ring), jo mere udsat bliver man for lavfrekvent støj og infralyd. Det kom frem på borgermødet i sommer, og nu er den videnskabelige artikel om det fagfællebedømt og publiceret.
Energi og miljø

Vindmøllestøjen: Skræmmebilledet holder vand

Videnskabelig artikel dokumenterer, at vindmøllers lavfrekvente støj og infralyd kan give gener som søvnforstyrrelser, migræne, forhøjet blodtryk og stress. Og at dyr trækker væk fra de områder.

Energi og miljø

Skræmmebilledet holder vand

VINDMØLLESTØJEN: Det kom frem i sommer, at områder som Skæring, Studstrup, Skødstrup, Hornslet, Mørke, Ugelbølle, Rønde og Følle vil opleve sundhedsskadelige påvirkninger af støjen i den dybe skala, hvis der rejses tre vindmøller ved Vosnæs. Støjen vil her kunne komme over 100 db. Og i Havhuse, tættest på møllerne, ville støjen og virkningerne være endnu højere og dermed potentielt endnu skadeligere.

Kredsløb synes fortsat, at der skal stå ”Matrikel Skæring” på kortet, fordi sagen ikke har været politisk behandlet endnu. Bemærk i øvrigt, at den ene af lokationerne, den lige ved Gartnergården, er forsvundet fra Kredsløbs kort.
Energi og miljø

(Skødstrup) – blot en parentes?

Det var bare en lille fejllæsning af kortet, da Skødstrup blev til Skæring på en projektside om Kredsløbs kommende store luft-til-vand-varmepumpeanlæg, og det bærer vi naturligvis over med, når bare fejlen bliver rettet.