Debatindlæg: Kernekraft på Studstrupværket, ja tak

Studstrupværket - fremtidsbillede med kernekraft. (collage: Poul Bechager)
Studstrupværket - fremtidsbillede med kernekraft. (visualisering: Poul Bechager)

Poul Bechager, Studstrup, skriver (forkortet af redaktionen):

Havde jeg fået Lars Aagaards job som klima-, energi- og forsyningsminister, havde jeg ikke turdet satse på vindmølleindustrien og solcelleindustrien. Jeg ville bede om at få fjernet forbeholdene mod kernekraft.

Jeg har boet 49 år ved siden af Studstrupværket. I 1976 havde værket kun blok 1 og 2, der kørte med olie og kul, i dag er det kun blok 3 og 4, der kan køre.

I stedet for, at der afbrændes træpiller som globalt set er med til at slå nogle af de 8 millioner mennesker ihjel der årligt dør pga luftforurening ved afbrænding af træpiller, olie, kul og gas, var det så ikke bedre at lave 360 MW kernesund strøm uden CO2? Vi vil samtidig kunne nyde de grønne marker uden solceller og det blå hav uden vindmøller, og ikke mindst de grønne skove med masser af ren ilt til lungerne.

Det nuværende Studstrupværk - dog uden træpillesiloen
Det nuværende Studstrupværk.


Studstrupværket består af blok 3 (360MW til venstre for skorstenen) og blok 4 (360MW foran skorstenen). I dag er Blok 3 normalt den eneste i drift og afbrænder træpiller og halm. Den lille hvide bygning med sort tag nederst til venstre i det grønne område leverer fjernvarme til Studstrup by.
Træpillesiloen (er ikke vist) kan indeholde, det der svarer til en uges produktion. Blok 4 er back up for blok 3, vil i givet fald afbrænde kul.

Jeg foreslår Studstrupværket ombygget til kernekraft med flydende salt. Efter ombygningen ryddes op, og de overflødige bygninger fjernes (se visualiseringen øverst).

Erfaringen fra Aarhus må nu komme resten af Danmark til gode.

Forsvar mod ondsindede magter

Når ovennævnte er gennemført 100%, er Danmarks infrastruktur uafhængig af søkabler24/7.
(Hvis havvind bibeholdes, kan det kræve ekstra tiltag.)

Kernekraftværker er selvfølgelig også interessante mål for ondsindede magter, derfor er det en fordel med flydende salt i reaktoren, så der ikke kommer luftbåren forurening ved lækage.

Ilt til Kaløvig

Kaløvig er iltfattig, så der er ikke mange fisk og blåmuslinger. Det kunne være interessant, når vi får billig strøm, at producere ilt som kunne sendes via slanger ind i bunden af vigen.  

Relaterede artikler

Jo tættere du kommer på Vosnæs (især blå og rød ring), jo mere udsat bliver man for lavfrekvent støj og infralyd. Det kom frem på borgermødet i sommer, og nu er den videnskabelige artikel om det fagfællebedømt og publiceret.
Energi og miljø

Vindmøllestøjen: Skræmmebilledet holder vand

Videnskabelig artikel dokumenterer, at vindmøllers lavfrekvente støj og infralyd kan give gener som søvnforstyrrelser, migræne, forhøjet blodtryk og stress. Og at dyr trækker væk fra de områder.

Det kunne være et anlæg som dette, der foreslås opstillet i 8541
Energi og miljø

Planer om stort varmepumpeanlæg i 8541

Måske får Skødstrup-området endnu et stort energianlæg – nemlig en luft-til-vand-varmepumpe, der skal indgå i Kredsløbs fjernvarmeforsyning.

Jens Bødker vil fra sit og hustruens hus på Tagmosevej i Skødstrup komme til at se vindmøllerne på nogle kilometers afstand, hvis de rejses. Det vil ikke gøre ham noget
Energi og miljø

Vindmøller er ikke så grimme

Jens Bødker er positiv over for opsættelsen af vindmøller, men har også, ”forståelse for modstandernes synspunkter, men vi er bare nødt til at gøre noget!”… “Det er fair at være modstander og være nervøs ved, om ens ejendom falder i værdi….”