Tæt på og langt fra vindmølleafgørelse

Af Birger Agergaard

Nu er der hele tre scenarier for, hvordan hele vindmøllesagen lander. Vi tager dem ét ad gangen:

1: Ministeren udsætter
Landdistriktsminister Morten Dahlin (V) kan snart afgøre tvisten mellem Syddjurs og Aarhus Kommuner i vindmøllesagen. Giver han Syddjurs Kommune ret i, at det er forkert af Aarhus Kommune at placere vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs, endda uden at spørge borgerne her, kommer der ingen møller ved Vosnæs.

Hvis han derimod giver Aarhus Kommune ret i tvisten, skal Aarhus Kommune dog afvente en afgørelse fra Planklagenævnet – se næste afsnit.

Det var ventet, at ministeren ville afgøre sagen sidst i februar, men han har netop meddelt de to kommuner, at han selv vil se stedet, og at han vil mødes med de to kommuner derude. Vi ved ikke, om der er fastsat en dato.

Sidste nyt:
Nu, hvor valget er udskrevet, kan vi ikke regne med, at sagen bliver afgjort foreløbig.

2: Planklagenævnet
Men-men-men! Ind fra højre er netop kommet en klage til Planklagenævnet, og den betyder, at der kan gå et godt stykke tid, før vi ser en afgørelse. Afsenderen er Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs, og den har haft en advokat med miljøret som speciale til at vurdere Aarhus Kommune nye kommuneplan. Klagen går på, at kommuneplanen skøjter alt for let hen over de miljøproblemer, som foreningen ser ved en placering ved Vosnæs.

3: Aarhus Byråd
Hvis Planklagenævnet giver vindmølleforeningen ret, er det lidt uoverskueligt, hvad der så skal ske. Hvis byrådet stadig ønsker vindmøllerne, skal der givetvis ske ændringer i kommuneplanen, og hvor lang tid mon der går med det?

Men hvis nævnet afviser klagen, kan byrådet i Aarhus træffe afgørelse for eller imod vindmøller. Det kan ske hurtigt, da der alligevel ikke skal være nogen ny høring blandt borgerne. Det har der været tvivl om, men kommunen har indhentet juridisk rådgivning udefra, og konklusionen er, at det ikke er nødvendigt med en ny runde.

Der var flertal for møllerne i det tidligere byråd, og formelt set er der også flertal i det nye byråd. Men meget afhænger af, om de 784 høringssvar har gjort indtryk på politikerne. Af svarene er cirka 95 procent imod placeringen, mens de sidste 5 procent enten er for eller neutrale.

Siden politikerne sidst tog stilling, er der også kommet forskningsresultater, som peger på, at lavfrekvent støj og infralyd breder sig mere, end Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien tidligere har oplyst.

Miljøstyrelsen fastholder, at lavfrekvent støj breder sig mindre end hørlig støj. To franske domstole har dog tilkendt naboer erstatning for sundhedsskadelige virkninger af lavfrekvent støj. Der verserer – så vidt 8541-Bladet er orienteret – ingen retssager i Danmark om lavfrekvent støj fra vindmøller.

Sammenfatning af høringssvar
Aarhus Kommune mangler fortsat at offentliggøre opsamlingen af høringssvarene. Der er ikke blot tale om en opsamling; den indeholder også forvaltningens forslag til politikerne om, hvordan høringssvarene skal besvares.

Opsamlingen er skrevet, men offentligheden har endnu ikke adgang til den. Borgerinddrager Kristoffer Mølstrøm besvarer vores spørgsmål således:
”Det er først, når den sendes til politisk behandling, at vi kan og må offentliggøre vores opsamling, da det er politikerne, der skal behandle og besvare dem (høringssvarene, red.).”

Læs hele martsnummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

Kortet her viser, hvor første del af vand- og naturparken skal ligge. Området vest for Vorre ligger længere ude i fremtiden (perspektivareal), men Løgten-Skødstrup Vandværk finder det vigtigt at få dette område med også.
Energi og miljø

Vores drikkevand skal beskyttes

Aarhus Kommune har store ambitioner med at beskytte drikkevandet og samtidig skabe mere natur.

Området mellem Løgten og Vorre er en del af ambitionen, og der står i den nye kommuneplan og i kommunens klimaplan, at der her skal være en vand- og naturpark og ikke nødvendigvis dyrket mark. I området er der flere vandboringer, blandt andet to boringer ved de tre vindmøller.

Politik

Intet nyt fra mobilitetsfronten

“Mobilitetsudfordringer” er et pænere ord for, at anlægsønsker bliver udskudt. Skødstrup Fællesråd fik før sommer en opgørelse over ønsker, der ikke kan realiseres i den nærmeste fremtid. Økonomien i Aarhus Kommune er den største knast i projekterne.

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.