Af Birger Agergaard
I sidste nummer af 8541-bladet afviste NRGi Renewables’ direktør den kritik, som Foreningen mod Vindmøller på Vosnæs har rejst.
Kernen i debatten er, at modstanderne mener, de lovede produktionstal for Vosnæs-møllerne er kraftigt oppustede. 24 vindmøller af samme type – placeret på bedre vindlokationer – producerer nemlig ikke nær den mængde strøm, som NRGis konsulentfirma har beregnet.
Men afvisningen bygger ikke på fakta, siger energiingeniør Niels Rasmussen, som er en del af foreningen.
Vi tager eksemplerne i rækkefølge, med udsagnene fra NRGi Renewables’ direktør Jakob Bundgaard først:
1) “De vindmøller, som Niels Rasmussen sammenligner med, er vindmøller i større parker, hvor der er færre endemøller og nogle endda opstillet i flere rækker foran hinanden. Deltager vindmøllerne i regulerkraftmarkedet, hvor vindmøllen på nogle tidspunkter kan opnå bedre indtjening ved at undlade energiproduktion?”
Niels Rasmussen:
“De 24 møller står ikke i store parker (6, 6, 8, 3 og 1), og det er bemærkelsesværdigt, hvis samtlige fem installationer/lokationer ikke kan komme af med deres strøm. At være nedreguleret med 30–40 % i over tre år lyder som en meget dårlig forretning.
Møllerne ved Vosnæs vil stå på række, med en kortere afstand end de anbefalede 3–5 gange rotordiameter – en løsning, man har været nødt til at vælge på grund af fredningslinjer og støjkrav. Faktisk står de så tæt som 2,5 gange rotordiameter. Som det ses på vindrosen fra Vosnæs (se illustrationen), skal møllerne hente en stor del af deres energi fra syd. Her står de netop på række og vil få markante tab.”
2) “Vosnæs er middelvindområde og ikke lavvindområde, som Niels Rasmussen flere gange har forklaret.”
Niels Rasmussen:
“Bundgaard har selv sagt til 8541-bladet, at Vosnæs var et lavvindsområde: ‘Der er udviklet vindmølletyper specielt til lavvindsområder…’
Ser man på de internationale standarder for vindklasser, ligger Vosnæs endda i den lave ende af lavvindsklassen. EMD angiver vinden til 7 m/s, mens lavvindsklassen starter ved et gennemsnit på 7,5 m/s.
Vosnæsmøllerne vil stå lavt, bag bakker og skove – og de placeres i et lavvindsområde. Det kan ikke diskuteres, sammenlignet med de 24 møller.
Der er intet, der taler for, at disse tre møller vil kunne producere i nærheden af NRGis forventede tal, uanset hvor velrenommeret EMD er.
Og selv hvis de skulle slå Danmarksrekorden, vil det fortsat være en ubetydelig andel af elforbruget i 2030 (1,6 % i stedet for cirka 1 %). Det er på ingen måde afgørende for hverken elproduktionen, CO₂-fortrængningen eller klimaet.
For det danske elnet har, som professor Brian Vad Mathiesen udtrykker det, ‘nået et mæthedspunkt for ustabil vedvarende energi’. Det må politikerne snart forstå,” svarer Niels Rasmussen.
