Kirkeholtvej – hvor kommer det navn fra?

Gården Kirkholt på Segaltvej 505 findes endnu. Stuehuset er opført i 1878 og er bevaringsværdigt med bevaringsværdi 5.
Gården Kirkholt på Segaltvej 505 findes endnu. Stuehuset er opført i 1878 og er bevaringsværdigt med bevaringsværdi 5.

Af Peter Christensen, Egnsarkivet for Skødstrup Sogn

Så vidt vides har der ikke ligget nogen kirke på matrikel 12a Segalt, der nu ligger på Segaltvej 505. Tidligere hed vejen Kirkholtvej, den resterende del af vejen er i dag det stykke af landevej D587, der passerer nord om Løgten mellem Djurslandmotorvejen og Krajbjerg.

Det er tidligere beskrevet i 8541-bladets maj 2022 nummer, hvordan vejen er ændret et par gange. Vejen er navngivet efter gården Kirkholt eller Kirkeholt.

Hovedgården Kirkholt ved Segalt blev oprettet omkring år 1600 af greve Holger Rosenkrantz til Rosenholm, der døde i 1642. Gården ejedes senere af Jesper Thygesen, og uvist af hvilken grund blev gården nedlagt igen før 1664. Jesper Thygesen var foged på Rosenholm og ejede andre gårde i omegnen, blandt andet Skæring Munkegård.

Bygningsmaterialerne har formentligt været genbrugt til byggeri ved Rosenholm slot. Voldstedet er nu helt overpløjet, men dets konturer spores i markerne umiddelbart vest for jernbaneoverskæringen ved Vosnæsvej.

Voldstedet er senere oprettet og fredet af Nationalmuseets fortidsmindeforvaltning i 1972. Der må ikke foretages bebyggelse eller dybpløjning eller anden form for dyb jordbearbejdning på det fredede areal ifølge fredningskendelsen.

Kirkeholt var en borg med volde. Voldene er nu helt overpløjet, og en del er fjernet, da jernbanen blev anlagt.
Kirkeholt var en borg med volde. Voldene er nu helt overpløjet, og en del er fjernet, da jernbanen blev anlagt.

Læs hele decembernummeret 2025 på PDF

Relaterede artikler

Nielsine Mikkelsen ca. 1910
Egnsarkiv

Skødstrups første kvindelige journalist

Der er næppe mange, der kender navnet Nielsine Mikkelsen – en gæv kvinde, som var frøken livet igennem og ernærede sig som journalist ved en række tidsskrifter. Hun var vel nok Skødstrups første kvindelige journalist?

Ølhandler Ejnar Andersens hus står der stadig. Vejnavnet Ceresvej anes til højre i billedet.
Egnsarkiv

Hvorfor hedder de sådan?

Ceresvej – er det noget med en planet eller den romerske gudinde for korn og frugtbarhed af samme navn. Eller har det noget med øl at gøre?

Børn og unge

Otteårig fandt granat

Otteårige Vilhelm Lykke-Stærk fra Skødstrup gjorde et usædvanligt fund 2. juledag med sin metaldetektor.