Nok se, men ikke høre?

Varmepumpeanlægget vil komme til at ligge lige på den anden side motorvejen, så det bliver meget synligt for borgerne i den del af Skødstrup.

Tekst og foto Birger Agergaard

Endnu et stort infrastrukturanlæg er på vej til 8541. Hvis lokalplanen for luft-til-vand-varmepumpeanlægget ved Skødstrup vedtages om godt et år, så vil det blive bygget derefter og sat i drift i 2030.

Kredsløb stopper 31. december 2030 med at aftage varme fra Studstrupværket. Varmen skal erstattes af en række decentrale varmekilder, herunder altså et varmepumpeanlæg tæt på Skødstrup, over for Skødstrup Søndersø.

Sidst i september var der borgermøde i Skødstrup, og over 100 mødte op. Begejstringen var mildest talt til at overse. Næsten alle indlæg og spørgsmål var kritiske. Det vender vi tilbage til.

Varmemoede publikum

Publikum var generelt ikke positivt stemt for placeringen af varmepumpeanlægget.

Først tre kvarters indlæg fra administrerende direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen. Vi tager det i punktform for at spare plads her i bladet:

  • På grund af bl.a. akkumuleringstankene (to stk. a 35 meters højde) vil vi sandsynligvis kunne levere billigere varme fra 2030.
  • Stedet er valgt, fordi der er relativt langt til boliger, og det ligger tæt på transmissionsledningen og højspændingsledninger.
  • Anlægget VIL komme til at genere nogle – dvs. dem, der kan se anlægget.
  • Støjen vil næppe blive et problem. Motorvejen, som ligger imellem, støjer mere. Lavfrekvent støj mærkes af 10 procent af befolkningen, og efter vore beregninger kommer der ikke lavfrekvent støj. Dog kan der blive noget med kompressorerne, som vi skal have med i miljøkonsekvensrapporten.
  • Når vi udnytter varmen i luften, vil luften bagefter være 3-5 grader koldere. Vi er i kontakt med Vejdirektoratet for at sikre, at vi ikke risikerer glatføreuheld.
  • Kan vi give noget tilbage til borgerne? Vi vil skabe mere biodiversitet og stier. Det holder vi møde om 21. oktober i Midtpunktet, hvor man kan komme med ideer.
  • Anlægget skal kun køre om vinteren, fordi vi om sommeren har andre anlæg, der skal køre hele året.

Så til borgernes indlæg
Anden halvdel af mødet var helliget spørgsmål og svar. De kommer også i punktform her:

  • Kan akkumuleringstankene ikke graves ned? Svar: De kan højst graves 2-3 meter ned.
  • Kan man ikke have noget af tankene gravet ned i et beton-bassin? Svar: teknisk set ja, men så vil fjernvarmen blive dyrere.
  • I kalder tankene ”slanke” og ”de falder godt ind i omgivelserne”. Jeg synes tværtimod, at de stikker ret meget af!
  • Jeg får min udsigt til Mols Bjerge reduceret til at se dette anlæg. Jeg frygter også mere larm.
  • Anlægget vil nok blive nemmere for os at sluge, hvis I sætter et støjværn op på vores side af motorvejen. Svar: Det er der ikke planer om.
  • Kunne I ikke have brugt Studstrupværkets areal? Svar: Ørsted siger nej tak, og de ønsker heller ikke havvandsvarmepumper.
  • Anlægget kommer til at virke som en kolos – gives der ikke erstatning for værditab af vore huse? Svar: Det må vi ikke give.
  • Anlægget ligger i kystnærhedszonen, hvor der skal gives særlige begrundelser for placeringen. I Skødstrup var der et rekreativt anlæg, som fik afslag – hvordan kan varmeanlægget så tillades? Svar: fordi det er kritisk infrastruktur.

Relaterede artikler

Det her er både bevaringsværdigt og et herregårdslandskab. Men hvis Aarhus Kommune kan godtgøre, at tre store vindmøller på den grønne mark i midten af billedet ikke væsentligt forringer landskabets karakter, - ja, så må de sættes op
Energi og miljø

Vindmøllesagen:

Afgørelsen om vindmøller eller ej ved Vosnæs er udsat, fordi landdistriktsminister Morten Dahlin (V) skal afgøre tvisten mellem Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. Syddjurs har ikke følt sig hørt, selv om de fleste naboer til vindmøllerne bor i Syddjurs, og derfor har et samlet byråd nedlagt et såkaldt planveto i sagen.

wind turbine 184335
Energi og miljø

Er den ikke-hørbare støj ikke et problem?

Når sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål om lavfrekvent (ikke-hørbar) støj fra vindmøller og dens mulige skadelige virkninger på helbredet, henholder han sig til gamle oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det var tilfældet, da han sidst i november skulle besvare spørgsmål fra Danmarksdemokraterne om vindmøllestøj og helbred.

Morten Dahlin er ministeren, der skal afgøre, om Vosnæs-møllerne bliver rejst. Han vil se på, om nabokommunen er blevet hørt tilstrækkeligt. (Skærmbillede fra Folketingssalen)
Energi og miljø

Minister om Vosnæs-møller: Hensynet til naboer er afgørende

I november var Danmarksdemokraternes Inger Støjberg på besøg i Havhuse, hvor hun hørte vindmøllemodstandernes argumenter imod de planlagte vindmøller ved Vosnæs. Ikke mindst om, hvordan borgerne i Syddjurs – hvor Havhuse ligger – ikke mener at være blevet hørt tilstrækkeligt.

Et enigt Syddjurs Byråd har nedlagt planveto mod projektet, og derfor er det nu op til sagens minister at afgøre sagen.