Minister om Vosnæs-møller: Hensynet til naboer er afgørende

Morten Dahlin er ministeren, der skal afgøre, om Vosnæs-møllerne bliver rejst. Han vil se på, om nabokommunen er blevet hørt tilstrækkeligt. (Skærmbillede fra Folketingssalen)
Morten Dahlin er ministeren, der skal afgøre, om Vosnæs-møllerne bliver rejst. Han vil se på, om nabokommunen er blevet hørt tilstrækkeligt. (Skærmbillede fra Folketingssalen)Han vil se på, om nabokommunen er blevet hørt tilstrækkeligt. (Skærmbillede fra Folketingssalen)

Af Birger Agergaard

I november var Danmarksdemokraternes Inger Støjberg på besøg i Havhuse, hvor hun hørte vindmøllemodstandernes argumenter imod de planlagte vindmøller ved Vosnæs. Ikke mindst om, hvordan borgerne i Syddjurs – hvor Havhuse ligger – ikke mener at være blevet hørt tilstrækkeligt.

Et enigt Syddjurs Byråd har nedlagt planveto mod projektet, og derfor er det nu op til sagens minister at afgøre sagen.

Efter kommunalvalget var sagen en tur i Folketinget, hvor Danmarksdemokraterne stillede flere spørgsmål til Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter.

Ministeren blev blandt andet spurgt, om én kommune kan planlægge massivt i et kystlandskab på en måde, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur.

Morten Dahlin sagde generelt, at han også har bemærket et stigende antal avisskriverier om, at upopulære anlæg placeres helt op ad grænsen til nabokommuner:

”Jeg ved ikke, om det faktisk forholder sig sådan, men jeg håber, at Kommunernes Landsforening har en idé om, hvorvidt det er en stigende tendens. Hvis det er sådan, er jeg åben over for at se på, om det regelsæt, vi har for høring af naboer – herunder nabokommuner – er godt nok. For jeg mener, at hensynet til naboer er et afgørende princip i vores planlægning.”

Uden titel

Læs hele februarnummeret 2026 på PDF

Relaterede artikler

wind turbine 184335
Energi og miljø

Er den ikke-hørbare støj ikke et problem?

Når sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal svare på spørgsmål om lavfrekvent (ikke-hørbar) støj fra vindmøller og dens mulige skadelige virkninger på helbredet, henholder han sig til gamle oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det var tilfældet, da han sidst i november skulle besvare spørgsmål fra Danmarksdemokraterne om vindmøllestøj og helbred.

Collagen her viser ikke konkret, hvordan en luft-til-vand-varmepumpe kan komme se ud på placeringen ved Skødstrup, da de alle bygges forskelligt. Øverst til venstre: Silkeborg. Øverst til højre: Skanderborg. Nederst: Luft-til-vand-varmepumpe i Viborg
Energi og miljø

Varmepumpe-anlæg på vej

Der var først to, og nu er der én konkret lokation for et stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg syd for motorvejen – næsten over for Skødstrup Søndersø. Den og tre andre lokationer i Aarhus bliver hjemstederne for en væsentlig del af Kredsløbs kommende varmeforsyning. En mulig placering over for Gartnergården er opgivet.