v./ Jens Rimestad og Pernille B. Kjær
Skødstrupspringerne er et gymnastikhold med fokus på spring for både piger og drenge fra 5. klasse. Vi er et alsidigt hold med plads til begyndere, øvede og erfarne gymnaster, hvor vi øver os for at blive dygtige, men samtidig have det sjovt. Træningen består af 15-30 minutters opvarmning, grundøvelser og styrke, hvorefter vi opdeler gymnasterne i grupper, så alle kan øve spring på deres eget niveau. Selvom der vil være mest fokus på spring, vil vi også bruge tid på rytmik og dans i løbet af sæsonen for at øve rytme, styrke, balance og smidighed, som en del af optakten til opvisningen til foråret.
Der vil i løbet af sæsonen være seks ekstra søndagstræninger. Nogle vil være i Virup hallen i Hjortshøj og andre i Skødstrup. De præcise datoer bliver meldt ud når sæsonen starter.
Pernille, Jens og Victoria vil være de faste ansigter til træning, mens Marius og Morten vil træde til når det er muligt, således at vi har ressourcer nok til at løfte og udfordre alle.
Påklædning til opvisning og søndagstræning er inkluderet i prisen.
Ved fripas er holdet gratis.
Pernille:
Jeg har de sidste 2 sæsoner været instruktør på SuperGirls og har i den forbindelse deltaget i kurser i blandt andet springmodtagning. Jeg er mor til en gymnastikpige, som både deltager på holdet og fra denne sæson er aktiv som hjælpetræner.
Jens:
Jeg har flere års erfaring som træner for børn og unge både inden for atletik og gymnastik og har deltaget i kurser i springmodtagelse for at gøre træning sikker og tryg. Derudover er jeg far til to gymnastikpiger og tilbringer meget tid med dem i haven på vores trampolin og airtrack.
Marius:
Jeg har lavet gymnastik hele mit liv. Jeg startede som helt lille på far/mor/barn hold. Siden har jeg gået til gymnastik i Skødstrup, på diverse DGI landsdelshold og de seneste år en hel del konkurrencegymnastik (teamgym). Jeg har, før jeg var på efterskole, været gymnastiktræner i SSF i 5 år. Så nu er jeg total klar til at lave en masse fed gymnastik med Skødstrupspringerne!
Victoria: