Tinghøjen ligger lidt ubemærket, set fra Grenåvej og Løgten Torv.
Man kommer hurtigt derned ved at gå fra Netto, forbi Siloetten og nedad Hjelmagervej. Efter baneoverskæringen ser man den. Lidt opad til Hjelmagerparken. Og der er den. Men den gror til i skov. Og hvorfor er det dårligt? Græs er da ikke noget særligt, er det?
Men jeg vil starte med lidt forklaring om, hvad tinghøjen er.
Stedet blev i gamle dage kaldet for “Olderhøjen”. Dette var fra 1700-tallet det sted, hvor sognets seks ældste bønder afgjorde tvister i lokalsamfundet.
“Præsten fra Vejlby”
Det var den første film, som Niels Malmros lavede. Det var midt i 1970erne. Det var ikke det Vejlby, som vi kender fra Vejlby kirke ved Risskov, men en by længere ude mod Djursland, nærmere Karlby. Præsten blev anklaget for mord på sin stuepige.
Rettergang på Tinghøjen
Det vi kender, som Tinghøj ved Løgten, var det sted, hvor man holdt rettergang. Her dømte man præsten. Se eventuelt på nettet, hvor man kan finde filmen. Da filmen blev optaget tidligt i 70erne, var der endnu ikke bygget i området. Man ser således udsigten mod Mols.
Hjelmagerparken bygges
Så blev Hjelmagerparken bygget. Det første kom i 1979. Den lå i lang tid alene, som et satellitbyggeri helt ude ved kommunens grænse. Det kom den til at gøre til helt efter årtusindeskiftet, og da blev der eksproprieret til villabyggeri.
Villaer med udsigt
Villaerne lå meget tæt op af Tinghøj. Hvor var da grænsen? Et areal af Tinghøjen, som før havde været store græsarealer, hvor folk nogle gange lod deres hunde gå frit, blev udstykket. Helt oppe fra højen, og ned mod markerne. Det tog sin tid at sælge grundene, men efterhånden kom der gang i det, og en stor del af området, er nu bebygget med villaer. Disse villaer fik stor bøgehæk.
Går man langs den sti, som er anlagt fra Løgten Station, og går langs højen mod Hjelmagerparken, er der ikke længere nogen udsigt mod Mols. På grund af den høje bøgehæk, skal man op på selve højen, for at se udsigten nu.
Træerne kom lige så langsomt.
Højen var i mange år blot en græseng, som den var dengang den oprindeligt var tinghøj.
Netop fordi tinget skulle være en åben plads. I starten, da jeg boede herude, blev græsset på højen slået en gang om året, som regel tidligt i juni. Det fungerede. Området groede ikke til i skov. Og højen lå åben.
Men fra 2005 og fremover er der umærkeligt sket en forandring. Det sker jo langsomt, for det er træer, som gror op. Æbletræer. Tjørn. Rosenbuske. Og andre. Selvfølgelig er de smukke, men det er ikke godt. Og hvorfor er det ikke godt? For udover de anslås hundrede af firben, som man ikke ser ofte, for de er sky, og stålormen, der ikke er en slange, men en smuk ugiftig øgle, der kan tabe halen, hvis den trues, er her også sommerfugle.
Sommerfugle og bakketoppe
Sommerfugle har noget med bakketoppe. Der er ikke lavet alt for mange undersøgelser af dette mysterie, men jeg kan henvise til “Sommerfugle og bakketoppe”, en artikel i “Naturens verden”, et magasin som udkom i 60erne. Det viser sig at næsten alle sommerfugle søger mod bakketoppe, evt. for at udnytte opvinde, når de vil emigrere til nye levesteder. Bakketoppen er det sted, hvor solen kan udnyttes i længst mulig tid. Morgensolen når bakketoppe før dale.
Og hen mod aften vil solen beskinne den anden side af bakken – som det sidste sted, før den går ned. Og sommerfugle er meget krævende med hensyn til sol. Visse arter vil slet ikke flyve, hvis der ikke er solskin.
Sommerfuglenes larver og solen
Den plante, som larven lever på skal helst have mest muligt sol, og derfor vil sommerfuglen vælge de fritstående planter til værtsplanter. Dette kan man se et eksempel, hvis man går en tur nedad markstierne på Hjelmager i sommerdage. Brændenælden er værtsplante for nældens takvinge og dagpåfugleøje. Larverne er helt sorte og optræder i flok.
Sommerfuglene vælger de planter, som står frit markskellene. Og dermed kan få mest muligt sollys. Også selvom der er tætte brændenældekrat nede ved afløbsdammen for enden af markvejen. Her er nemlig for meget skygge! Således også med sommerfuglene på tinghøjen.
Det er marksommerfugle, som har valgt denne bakke til deres larver på grund af solen.
Tinghøjens sommerfugle
Stort Randøje
Lille Randøje
Plettet randøje.
Køllesværmer
Tekst: Ulf Larsen
Artikel med billeder kan læses i 8541 – dit lokale blad August nummer
