Det næste spørgsmål lød: ”Ved du, hvordan du indstiller din telefon, så den er sund?”. Der var helt stille i salen. For ingen er vel i tvivl om, at det er vigtigt at børste tænder for at leve et sundt liv. Det er måske langt sværere, når det kommer til, hvordan vi forholder os til vores smartphones, tablets, computere, PlayStation, osv.
”Luk øjnene og tænk på, at hvis du fik valget, hvad vil du så allerhelst bruge din tid på?” Dette er en af de øvelser, som Imran Rashid giver os deltagere på aftenens foredrag. Vi sidder 400 mennesker med lukkede øjne og tænker på, hvem vi allerhelst vil bruge vores tid sammen med. Jeg tænker på mine børn, og sådan tænker alle de andre sikkert også på deres nærmeste. Imran Rahids pointe er, at det ofte er teknologierne, der bruger vores tid og ikke vores børn og, at det er noget, der sker ubevidst og som vokser henover tid. Derfor bliver det meget vanskeligt at styre.
Fokusér!
Imran Rashid peger på, at de store IT-virksomheders side kan manipulere med os som forbrugere – ikke mindst vores børn.
”Hjernen kan formes og tager form efter det, du bruger den til. Det betyder, at netværket i hjernen konstant er i gang med at programmere sig selv. De forbindelser, der anvendes meget, styrkes, mens de, der ikke anvendes, visner,” forklarer Imran Rashid.
Således er forudsætningen for læring et fokus med det formål at blive bedre. Men hvis du er fordybet i en opgave, vil din fordybelse og dit fokus blive forstyrret, når telefonen ringer, eller hvis der kommer notifikationer fra din telefon, som du absolut er nødsaget til at tjekke.
Hvordan virker hjernen?
Vi har tre hjerner, som er i spil, når vi skal lære noget nyt.
- Reptilhjernen, der styrer reflekser. Det er vores overlevelseshjerne. Den kan vi ikke styre.
- Følelseshjernen, der mærker og er styret af hormoner. Her bliver der skruet op for hormoner, når vi er sammen eller gør noget sammen. Når vi fx får et kram, sendes der hormoner ud i kroppen, som gør, at vi mærker en god følelse.
- Tænkehjernen, der gør, at vi adskiller os fra hinanden som mennesker og indebærer tankeprocesser.
Imran Rashid giver os en øvelse mere og siger: ”I må ikke tænke på Donald Trump”. Det er svært. Dernæst siger han: ”I må slet ikke tænke på Donald Trumps frisure”. Det er endnu sværere. Og det er her, at reptil- eller krypdyrhjernen slår ind og gør, at vi ikke kan styre vores adfærd. Det er samme proces, der går i gang, når vi fx modtager en sms, en notifikation, en mail, osv., hvor vi kan have svært ved at styre, hvad vi gør, fordi det bliver en ubevidst refleks, der handler, og ikke vores bevidste tænkehjerne.
Det er netop en af Imran Rashids pointer, at de store firmaer som Google, Apple, Microsoft, Facebook og Amazon har fokus på i deres måde at opbygge teknologi på. De forsøger at påvirke vores reptilhjerne ved over tid at få os til at reagere med en refleks, når vi modtager information fra digitale medier. Men de bruger også følelseshjernen ved at give os en god følelse i kroppen, når vi fx modtager et like på Facebook.
Behovskontrol fører til succes
Ifølge Imran Rashid ved vi, at kontrol over vores behov fører til succes. Hvis der er noget, vi gerne vil blive bedre til, så bliver vi det også, når vi øver os og træner det. Altså når vi fokuserer på det og bliver ved og kan udsætte vores behov og impulser.
Behovskontrol afhænger dog af blodsukkeret og, at vi får vores søvn og får dækket vores basale behov. Hvis børn ikke får noget ordentlig at spise og får sovet nok, vil det være vanskeligere for dem at have kontrol over deres impulser. Det er os som forældre, der har den opgave at hjælpe børnene med impulskontrol ved både at sikre, at de får mad, søvn, osv. – men også ved at hjælpe dem med at kunne fokusere og ikke blive forstyrret af en impuls fra Snapchat, Facebook eller Fortnite.
Den vigtigste forskel
Imran Rashid peger på, at den vigtigste forskel mellem børns og voksnes hjerner er, at vi som voksne skal lære børnene begrænsning. Altså at udsætte noget, så drengen på fire år ikke spiser skumfidusen, der står på bordet foran ham med det samme, men netop udskyder sin belønning til fem minutter senere, hvor han så får to skumfiduser som belønning. Når børn lærer at kunne udskyde og begrænse noget, vil de alt andet lige blive bedre til at fokusere og bruge tænkehjernen. Derfor skal vi heller ikke sætte os nytårsforsæt, fordi det er vanskeligt for hjernen at holde noget, vi lige beslutter os til, hvis det er helt nyt og noget, som vi slet ikke har for vane at gøre. Det kræver nemlig meget. Hvis noget er vigtigt for os, så havde vi jo nok gjort det.
Hvordan ændrer vi adfærd?
Alle jagter social anerkendelse. Der sker en digital transformation af teenagers hjerner, hvor det bliver til vaner og impulsadfærd. Det er netop derfor også et problem, hvis man ikke kan lade være med at bruge disse sociale medier, fordi det er blevet en vane. Man bliver reaktiv og ydrestyret. Imran Rashid mener således ikke, at vi skal holde os langt væk fra medierne. Hans budskab handler om, at vi gerne må bruge medierne, når bare vi gør det bevidst. Derfor er vi nødt til i en digital forurenet verden at skabe drivhuse for dannelse, der kan understøtte bevidst tænkning, impulskontrol og empati.
Faktaboks
Fem gode råd fra Imran Rashid
- Køb et vækkeur.
- Brug airplane-tilstanden, når I er sammen med mennesker.
- Fjern notifikationer fra popcorn apps.
- Glem telefonen lidt oftere.
- Sluk telefonen.
Baggrund
Imran Rashid er optaget af, hvordan vi som mennesker både børn og voksne bruger teknologi til at blive bedre mennesker – og ikke blot være i en verden, hvor teknologi bruger mennesker til at skabe større virksomheder. Hvor den digitale forurening ikke konstant svækker vores relationer eller vores evne til at fordybe os, være nærværende og holde fokus.
Skødstrup Skole, skolebestyrelsen samt SFO-forældrerådet inviterede forældre og ansatte til foredraget med Imran Rashid, speciallæge og forfatter til bogen ”SLUK – kunsten at overleve i en digital verden”.
Læs mere på Imran Rashids hjemmeside: www.sunddigital.dk
Af Martabolette Stecher
Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb 2019) og her
