”En mand er fundet død ved Sokkehuset”

”Jeg tog telefonen og hørte en lidt urolig stemme. Det var Morten fra politistationen. Han sagde: ’Detektiv Flangdan! Vi har brug for dig til en sag. En mand er fundet død ved Sokkehuset.’

Sådan lyder et uddrag fra en helt ny krimi, skrevet på Skødstrup Skole af to af de 150 elever, der går i 6. klasse.

Hvis du som læser bliver interesseret i, hvad der skete ved Sokkehuset, kan du gå derhen og læse hele krimien! En del af projekt ”En ret lokal krimi” er nemlig at give borgerne mulighed for at ”gå krimi-walk”, dvs. følge i detektivens eller forbryderens spor.

Det sker fra telefonen, idet der er QR-koder på mange ”crime scenes” i lokalområdet. Borgerne kan lytte eller læse krimierne præcis, hvor de er foregået.

I sagen om Sokkehuset handler det om, at en byggemand er blevet myrdet under nedrivning af huset. Men hvem gjorde det?

Byen vil flyde i krimier
Det er den lokale forfatter Annie Bahnson, der har fået lov at inspirere hele årgangen til at skrive krimier. Projektet er støttet af Statens Kunstfond under Huskunstnerordningen.

Eleverne har arbejdet sammen to og to. De har brugt tre uger på at opklare sagerne og skrive krimierne, altså op mod 75 i alt.

”Byen kommer til at flyde i krimier,” erklærer Annie Bahnson.

Det er mange at holde styr på, men på skolen er der et kort, og hjemmesiden har også et kort over åstederne. Man kan også møde krimierne i nogle af de lokale butikker Succes, Ibens Hundehus, Kærlig hilse, bageren, Dagli Brugsen, Hair By M og Barber Rudi.

”Der hænger kroppe over det hele i træerne, og søen er rød som blod, og det regner. Jeg åbner min kuffert og finder mit kamera og tager en masse billeder af sagen. Jeg var bare ude og gå en tur i Skødstrup Skov, og ja det var så det jeg så. Jeg er detektiv Niki, den bedste og største detektiv i Skødstrup, også den eneste, men det er ligegyldigt.”

—

”Vi siger på engelsk: ”Er det jer der har dræbt Frank?” Der er meget dystert. Hvis man kigger godt efter, sidder de faktisk og spiser Franks ben.”

—

“Hvad er der galt?” siger jeg. Han siger ikke noget og ser lidt chokeret ud. Men så åbner han munden. “Der er en død person nede i skoven. Han hænger fra et træ. Hans hoved er helt rødt af blod”.

—

 ”Så lander mit blik på et lig, der hænger oppe i træet. Et lig! Jeg kigger og prøver at gennemskue, hvem det er. Der er rifter fra pigge i personens arme.  Det ligner da lidt den gamle taxachauffør?”

—

”Vi siger på engelsk: ”Er det jer der har dræbt Frank?” Der er meget dystert. Hvis man kigger godt efter, sidder de faktisk og spiser Franks ben.”

“Hold mund, Elvis” råbte Isabella til ham. Han stoppede ikke. De så på hinanden. Det var meget mærkeligt, for han plejede aldrig at gø sådan. “Han er jo faktisk en gammel politihund,” sagde Isabella. “Kan han så lugte stoffer og sådan?” spurgte Karen. “Nej ikke stoffer, men han kan lugte menneskeblod” svarede Isabella. “Hmm, mærkeligt” sagde Karen.

—

”jeg åbner mine øjne, og lige der i busken ligger der et øre. Et menneskeøre.”

—