8541 går i vandet

Kort over postdistrikt 8541
Kortet har vi fra Dataforsyningen, tidligere Kort- og matrikelstyrelsen. 

Bladet 8541 bringer hermed vigtig viden til alle, der har deres adresse i 8541.

Af Thomas Nykrog

Måske har du (heller) aldrig spekuleret over, om vores postnummer stopper i vandkanten eller hvor? Det behøver du under alle omstændigheder ikke at gøre mere, for svaret kommer her: Du kan svømme godt tre kilometer ud i vandet og så stadig være i postnummer 8541. Svømmer du videre, kommer du ind i et nyt farvand som måske kunne være postnummer 8420 Knebel. Se flere muligheder på kortet.

Hvis man ligger for anker ud for Studstrup, gad så vidst om der kommer en lyseblå postbåd fra Postnord tøffende hver morgen ved 10-tiden? For hvad skal man ellers bruge et maritimt postnummer til? Adressering af flaskepost? Kærestebreve til havfruer? Nogen må vide det?

Læs hele juninummeret 2024 på PDF

Relaterede artikler

20. juni afholdtes sommerfesten i Løgten med musik. boder, spisesteder og afholdelse af konkurrencer samt løb
Ukategoriserede

Herlig byfest i sommersol og varme

Der var ikke brug for paraplyerne i år, da Løgten-Løbet og byfesten løb af stablen den 20. juni. Tvært imod var det en varm omgang for de mere end 1000 løbere og ”walkere”, som fredag aften den 20. juni begav sig ud på løbets forskellige distancer – i forskellige tempi…!

Det her er både bevaringsværdigt og et herregårdslandskab. Men hvis Aarhus Kommune kan godtgøre, at tre store vindmøller på den grønne mark i midten af billedet ikke væsentligt forringer landskabets karakter, - ja, så må de sættes op
Energi og miljø

Vindmøllesagen:

Afgørelsen om vindmøller eller ej ved Vosnæs er udsat, fordi landdistriktsminister Morten Dahlin (V) skal afgøre tvisten mellem Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. Syddjurs har ikke følt sig hørt, selv om de fleste naboer til vindmøllerne bor i Syddjurs, og derfor har et samlet byråd nedlagt et såkaldt planveto i sagen.

Familien stod parat med tårer og flag i San Sebastian.
Krop og sundhed

Hvem cykler 4.200 kilometer fra Skødstrup?

Hvem cykler 4.200 kilometer for at udforske friheden? For mig begyndte eventyret i Skødstrup, hvor jeg bor med min familie og har trænet på de lokale veje i årevis. En stille, insisterende tanke blev til handling: Jeg sagde farvel til det trygge arbejdsliv og pakkede cyklen. Ikke som flugt, men som et bevidst valg om at slippe rutinen og lade nysgerrigheden rulle.