Jordemoder og akupunktør i Vorre

190114 Privat jordemor Winnie Elholm 03

I januar slog Winnie Elholm dørene op for kvinder og børn i Skødstrup og omegn, der har brug for akupunkturbehandlinger eller jordemoderkonsultationer, eller en kombination af de to.

Klinikken er åbnet i Winnies hjemlige omgivelser i Vorre.

Winnie Elholm har en baggrund som børnefysioterapeut, RAB registreret akupunktør og jordemoder, og hun har i over otte år været selvstændig behandler ved siden af arbejdet som jordemoder på fødegangen på Skejby.

Jeg kombinerer min faglige vestlige viden med den kinesiske medicin, så jeg har rig mulighed for at anskue udfordringer fra flere vinkler,” fortæller hun.

 

Vækst i vores dejlige by
”Jeg har tidligere haft min egen klinik på Frederiksberg i København, men for nogle år tilbage flyttede min mand og jeg tilbage til Jylland, og bosatte os først i Lystrup og nu i Skødstrup. Der er i mellemtiden kommet et par børn og min sidste barsel er netop slut, hvorfor jeg nu åbner min egen klinik igen.

Jeg har valgt at åbne klinik hjemme, så jeg kan være fleksibel og hurtigt finde en tid til de kunder, der har behov for det. Desuden syntes jeg, det er vigtigt, at vi får skabt muligheder og vækst i vores dejlige by, og det kommer der, i takt med, at der er flere og flere lokale tilbud,” fortæller hun.

Selv om Winnie Elholm er jordemoder, behandler hun ikke kun gravide. Gener som migræne, stress, søvnproblemer, uregelmæssig menstruation, allergi, hedeture ved overgangsalderen og meget mere, er også noget hun behandler i klinikken. Og mænd er selvfølgelig også velkomne. Desuden tilbyder hun babymassage.

Behandlingen kan foregå ude i hjemmene eller hos Winnie.

Læs mere på www.dengodebehandling.dk

Af Birger Agergaard

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb. 2019)

Relaterede artikler

Line bager hjemme i sit eget køkken-alrum, men kan også stå med mindre opgaver i det tidligere bryggers, der nu også er indrettet til bagning.
Erhverv

Piece of Cake

I bageværkstedet Piece of Cake står ejeren Line Vale Cruz. Det ligger i et stort hus på Fruenseje, og her bager Line kager på stribe. Det eneste, de har tilfælles, er at de er forskellige. Udseende, form og smag aftaler Line fra gang til gange med kunden, og set i det lys er det yderst rimeligt, at fx en pænt stor, personlig lagkage til ti kan fås for 400,- Der er ikke en egentlig butik. Man henter kagen ved døren eller får den bragt mod betaling.

Walk for flagalleen
Erhverv

Godt gået!

En af Danmarks længste flagalleer!
Flagalleen i Løgten-Skødstrup er stiftet i 1970 som en underafdeling af den daværende Løgten-Skødstrup Borgerforening.
Kristi Himmelfartsdag deltog ca. 100 8541-borgere i en fælles “Walk” for at samle til vores allesammens flagallé.

Erhverv

Virksomhed i vækst: Skødstrup er attraktiv

Connected Wind Services i Skødstrup servicerer ikke færre end 950 vindmøller i hele Danmark. De vedligeholder møllerne og rykker ud, hvis der opstår problemer eller havari.