Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Yes in my backyard! - 8541

Yes in my backyard!

I Skødstrups naboby Hjortshøj findes en ”Vimby”. Vimby har flere forskellige aktiviteter med mennesker af alle slags, og borgere i Skødstrup er velkomne til at tage del i dem. 

Vimby er en forkortelse af Velkommen I Min BYdel og et modsvar på ”Nimby” – not in my backyard. Denne forkortelse rummer vores vision om at være et inkluderende fællesskab, hvor alle er velkomne.

Måske har du besøgt Andelssamfundet i Hjortshøj. Vimby er født af Andelssamfundet, men er i dag selvstændig. Mest kendt er nok Vimby Høkeren, som sælger brød, kager, græs-æg og økologisk oksekød fra Andelssamfundets køer. I et vist omfang også grise- og gedekød. I samarbejde med Landsbyliv i Hjortshøj driver vi Landsbylivs Genbrugsbutik.

Vimby drives af frivillige og nogle få lønnede medarbejdere, enten på deltid eller i flexjob, og der er også ansatte i vores dagtilbud, som er jobs med særlig hensyn.

Vores aktiviteter er dagtilbud for voksne med særlige behov, Fantastisk Fredag og onsdagscafe, et samarbejde med Landsbyliv i Hjortshøj om folkekøkken og cafe. Vi har et fikseværksted for folk med eller uden snilde fingre, der synes at det er hyggeligt i fællesskab at reparere ting i stedet for at smide dem ud. Sidste skud på stammen er etableringen af et håndarbejdshus, hvor man kan mødes og arbejde med fx redesign af ting fra Genbrugsbutikken, sy nyt eller andet.

Vi skaber gensidig inklusion gennem etablering af arbejdsfællesskaber, hvor mennesker med særlige behov arbejder sammen med frivillige fra lokalsamfundet.

Det er arbejdsfællesskaber som bygger på, at vi alle kan noget, og at vi sammen kan meget mere. Oplevelsen af at skabe værdi og bidrage til fællesskabet forstærkes af, at de producerede varer sælges og værdsættes af de lokale handlende. Gennem etableringen af vores butikker og produktioner laver vi møder mellem mennesker på tværs af forskelle, og det fungerer.

Bliv frivillig
Du er altid velkommen herovre, hvis du har lyst til at vide mere om hvad der sker, og hvordan man kan være med som frivillig.

 

Af Elisabeth Groot, Vimby

Læs mere i 8541 -dtt lokale blad (feb. 2019)

Relaterede artikler

Padelland-holdet er opkaldt efter padle Land-banerne, der ligger i det tidligere byggemarked bag Siloetten
Sport & Fritid

Padellands 1. hold i Danmarksserien

Onsdag aften den 12. november rykkede herrernes førstehold i Padel Land op i Danmarksserien efter en stærk 4-2 sejr over Los Paralellos fra X3 i Stavtrup

Den nye juniorfane får sin sølvplaquette sat fast.
Børn og unge

Gymnastikopvisning med ny juniorfane

Der var smil, energi og masser af applaus, da årets gymnastikopvisning løb af stablen 21. marts.
Et af dagens højdepunkter var indvielsen af foreningens nye junior-fane. Med en officiel ceremoni blev fanen budt velkommen, – den markerer starten på et nyt kapitel for de unge i foreningen, der nu også kan være fanebærere til fremtidige opvisninger.

På banen og i fuld fart – det er det, som det hele drejer sig om.
Børn og unge

17 år og med fart i blodårerne

Mens mange jævnaldrende bruger fritiden på fodbold, fitness eller computerspil, har 17-årige Daniel Møller Andersen fra Lauritshøj i Skødstrup valgt en helt anden vej. For ham handler livet om fart, præcision og duften af benzin. Allerede som 12-årig begyndte han at skrue på knallerter og gokarts – og siden da har der ikke været nogen tvivl: racerkørsel er hans store passion.