Skødstrup håndbold mangler frivillige

default image

Skødstrup Håndbold er, ligesom mange andre klubber i Danmark, udfordret med at finde frivillige til træner/hjælpetræner/bestyrelsesmedlemmer/holdleder/dommer/frivillige. Vi vil gerne være en stærk klub med en god klubånd, hvor der er plads til alle, som vil spille håndbold, men det kræver hjælp. Og lige nu…

har klubben brug for nye tanker/energi/ildsjæle.

Alle har travlt til hverdag, og mange er bange for at sige ja til noget, som de lige pludselig skal bruge flere timer til end antaget, og det er derfor, vi har brug for mange flere hænder både nu og i fremtiden, så dagligdagen i klubben ikke bliver belastende for få, men sjov for mange.

Det bliver nemmere og sjovere, når man er flere om tingene. DU behøver ikke være ekspert i håndbold for at være en del af klubben – der er nogen i bestyrelsen, som ALDRIG har spillet håndbold, men så er vi gode til noget andet – og vi har alle det samme formål; gøre noget godt for vores børn.

Vi har bl.a. brug for bestyrelsesmedlemmer til at varetage opgaver som

  • Kontakt til Aarhus Håndbold.
  • Oplæg og historier til 8541 og lokalavisen.

Tidligere har vi været syv stykker i bestyrelsen og en suppleant. Sidste år gik tre medlemmer ud og vi fik ingen nye ind.

Vil du gerne høre mere om vores opgaver, indhold m.v., så er du velkommen til at kontakte én af os.

Frivillig hjælp er en forudsætning for vores klub og vores børns gode klubliv.

Man kan ikke betale sig fra alt.

Hvis vi ikke får 4 nye medlemmer, kan konsekvensen være, at vi er nødt til at lukke håndboldafdelingen, og det er der ingen, der har interesse i det.

Kontakt til håndboldafdeling: www.8541.dk/afdelinger/handbold

Indkaldelse til generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling i håndboldafdelingen

Tirsdag den 19. feb. 2018 kl. 18.00 i mødelokalet Midtpunktet

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg er referent.
  3. Formandens beretning af det forløbne år
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse/budget
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af suppleanter
  9. Valg af revisor.
  10. Eventuelt 

Forslag, der under dagsordenens punkt 6 ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, 
skal være bestyrelsen (Steven Turrell) i hænde senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.

  • Steven Turrell: ikke på valg.
  • Rasmus Priess: på valg – modtager genvalg 1 år.
  • Flemming Andersen: på valg – modtager genvalg 1 år
  • Anette Joensen: På valg – ønsker ikke genvalg
  • Jane Madsen (suppleant): Modtager genvalg 1 år.

Bestyrelsen

Skødstrup Håndbold

Af Anette Hove Joensen

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (feb. 2019)

Relaterede artikler

Emil Ingerslev
Sport & Fritid

Han har europæisk rekord i halvmaraton’er

Han har løbet halvmaraton med skinnebensbetændelse og akillessenebetændelse på samme tid.Han har løbet, mens han var syg af Covid-19, og han har løbet med bræksyge.

Maria Bording skabte sammen med en gruppe andre hesteglade lokale Åstrup Sportsrideklub tilbage i 1994
Børn og unge

Jubilæum til hest

Åstrup Sportsrideklub, der hører hjemme på gården Bøgely tæt på Kaløvig Bådehavn, kan i år fejre 30års jubilæum. Det markerede klubben med et stort åbent hus-arrangement den 15. september, hvor alle interesserede kunne opleve ponygames, kvadrilleridning, kæphestekonkurrence og en lokal sangstjerne. 

Knud Lind har været fast vørt på DR-programmet de sidste 5 år.
Kultur

600.000 lytter til Knud

Ikke mange i Skødstrup kan prale af at have en berømt stemme. Men det kan Knud Lind. Han er nemlig vært på Formiddag på 4´eren – et af DR´s mest lyttede radioprogrammer. Imponerende 600.000 danskere lytter hver dag til Knuds stemme på P4.