Find huset – eller det finder dig

Efter fem år med bopæl i Skødstrup fik Dennis Ankersø lyst til at skifte spor i ejendomsmæglerfaget: Han er lige startet som lokal ejendomsmægler i sin egen by. Ankersø Bolig hedder virksomheden.

”Og hvis jeg engang kan nøjes med at sælge boliger i 8541, vil jeg gerne det. Så kan jeg cykle rundt og vise boligerne frem,” lyder det fra Dennis, da vi besøger ham hjemme på Tronkærgårdsvej – i en af de 19 hvide rækkevillaer, som han selv har stået for salget af. Det lukkede gårdmiljø, som han i øvrigt selv foreslog til udviklerne, passede ham og hustruen fortrinligt, og nu er det som en lille landsby, hvor 35 børn løber ud og ind afd hinandens døre – det er perfekt for familiens to drenge.
Dennis Ankersø har været ejendomsmægler i snart 17 år og har stor erfaring med salg af de fleste boligtyper. Herudover har han arbejdet meget med projektsalg af endnu ikke byggede boliger hos RealMæglerne og senest som projektsalgschef hos EDC.

”Med tiden fik jeg lyst til at tage et rent stykke papir og starte for mig selv i Skødstrup. Der er dygtige mæglere her, men jeg bilder mig ind, at jeg sagtens kan møve mig ind, fordi jeg har et lokalkendskab. Jeg kan fortælle om alt det, som køberne får ud over selve huset.”
Nyslået med butik i privaten

Vi besøgte ham fem dage efter at han gik online som selvstændig. Indtil videre er det husets spisebord, der udgør mæglerbutikken sammen med pc-en og telefonen, og han har egentlig ikke behov for ret meget mere. Han køber sig til en række ydelser, så han kan koncentrere sig om selve salget og kundekontakten.
Og så markedsføringen – som han har særlig interesse for. Han har sat sig grundigt ind i Facebooks algoritmer og kan målrette boliger til en bestemt købergruppe med kendetegn, som Facebook kender forbavsende præcist.

”Købere benytter selvfølgelig boligsiderne på nettet til at finde boliger, men den her mulighed med at lade boligerne finde frem til køberne er noget, som jeg vil arbejde meget med,” fortæller mægleren.
Lige her i starten har han flere købere end sælgere. Da folk så hans første opslag på Facebook, var 10 af dem hurtige til at komme i Dennis´ kundekartotek med specifikke boligønsker – så nu mangler husene.

Boligbyggeri i fremtiden
Nye boliger kommer der ellers bunkevis af i de kommende år – derfor også den store interesse blandt mæglerne for at være til stede i 8541. Dennis Ankersø følger også udviklingen nøje og kender kommunens perspektivplan, der taler om hele 16000 borgere i løbet af en ikke-defineret årrække.
Men selv om Løgten-Skødstrup er udpeget som vækstområde sammen med Nye/Lisbjerg og Malling, så er der ingen der ved, om 8541 skal være SÅ stor, ej heller, om udviklingen skal foregå nord for Løgten, som planen taler om.
Dennis Ankersø forestiller sig, at først vil der blive fortættet omkring Løgten Midtpunkt og området ved Optimera-grunden og Hjelmagervej. Midtbyprojektet mellem Siloetten og Superbrugsen er han meget spændt på, og han vil ikke afvise, at han selv er at finde med en lille mæglerbutik, når byggeriet bliver realiseret.

Af Birger Agergaard Foto Thomas Nykrog

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (april 2020)

Relaterede artikler

MC Tag kan nu klare 80 procent af sine opgaver inden for 10 kilometers radius. Her arbejder de på et tag ved Engskovgård.
Erhverv

Stort tagfirma samler det hele i Skødstrup

Efter 27 år med hovedkvarter i Kolind og mindre afdelinger i Risskov og Skanderborg har MC Tag nu samlet alle sine aktiviteter i Skødstrup. Her har virksomheden god plads og er kommet tættere på kunderne.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Anders Kovsted, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen
Byggeri og bolig

2025 var et hedt boligår

Ved begyndelsen af 2025 var der omkring 100 boliger til salg i vores postnummer. Da året gik på hæld, var der kun 46.. ”Det har været et meget godt år for sælgerne i 8541,” fortæller Anders Kovsted,