Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/8541.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Ønske til politikerne om busrute - 8541

Ønske til politikerne om busrute

Rådmand Bünyamin Simsek (V) og byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) har fået et brev med resultatet af Studstrup Borgerforenings netbaserede behovsundersøgelse af en busrute mellem Studstrup og i første omgang Skødstrup. Det er en busrute, der også vil give borgerne lettere adgang til letbanen og de blå busser.

Hele brevet kan læses på www.studstrup.dk. Herunder finder du et sammendrag.

Hovedpunkter fra undersøgelsen:
• I Studstrup er der 350 husstande med 842 beboere. Heraf har 144 husstande med 415 beboere bidraget til undersøgelsen.
• 278 borgere har tilkendegivet, at de vil benytte sig af den nye busforbindelse.
• 25 husstande vil vælge at sælge en bil, og andre vil køre mindre. Miljøet vil få gavn af 420.000 færre kørte km pr år.
• Beboerne i Studstrup har i dag kun adgang til en bybus (linje 17) som er orienteret mod Skæring. Før motorvejen kom i 1978, var der en gennemkørende bus fra Studstrup til Løgten via Hjelmagervej. Derved blev Studstrup adskilt fra det fællesskab, man skulle være en del af.

Retning mod Skødstrup:
De mest attraktive mål for en busforbindelse mellem Studstrup og Skødstrup er:
86 til Letbanen
58 til Fakta på Ny studstrupvej
41 til Skødstrup Lægepraksis
40 til busstop på Grenåvej
26 Daglig brugsen
25 Skødstrup Bibliotek
18 Midtpunktet
15 Skødstrup Kirke
15 Skødstrup Fysioterapi
12 Skødstrup Skole
11 Lokalcenter Rosenbakken
8 Skødstrup Sognegård
4 Ungdomsklubben
4 Nordea hæveautomat
3 Skødstrup Forsamlingshus

Retning mod Studstrup:
12 Studstrup Strand
12 fodboldbanerne
7 Den integrerede institution Studsen
4 Studstrupværket

Busgruppens forslag kunne være en totrinsløsning, hvor der startes med Skødstrup og senere suppleres med Løgten.
Rådmandens svar
Rådmand Bünyamin Simsek har svaret Poul Bechager Pedersen, at han afventer en vurdering af forslaget og vender tilbage snarest efter sommerferien med en reaktion.

Af redaktionen

 Læs mere i 8541 -dit lokale blad (august 2020)

Relaterede artikler

"Shunt" ved rundkørslen syd for sSkødstrup
Trafik & veje

Det har mange sukket efter

Nu starter Vejdirektoratet anlægsarbejdet med at ombygge tilkørslen Djurslandsmotorvejen ved Skødstrup. Projektet skal forbedre trafikafviklingen og øge trafiksikkerheden ved at etablere to nye shunts,

Nogen har topkappet de tre øverste træer på Rosenhaven – her på hjørnet af Rosenhaven og Hybenrosevej.
Attraktivt bymiljø

Hærværk politianmeldes

Aarhus Kommune melder nu et hærværk mod tre træer på Rosenhaven til politiet. Afdelingen for Grønne Områder mener, at beboere, der ikke vil miste deres udsigt, står bag. Men man ved ikke konkret, hvem der har detr på samvittigheden.