8541 -dit lokale blad -Slid,men vid, ting tar’tid

Slid,men vid, ting tar’tid

Og sådan er det her i byen.

Anlægsønskerne blev præsenteret for Aarhus Kommune i 2017.Der var flere af dem, man kunne sige mange. Nogle større nogle mindre, men fælles for alle var et ønske om løsninger, som kan gøre det mere sikkert at færdes på stier og veje i Skødstrup.

For vi er blevet mange i 8541.
Med de nye store kommunale udstykninger er fulgt private, og idag er vi 10.000 borgere i byen.
Det er mange. Især når vi kigger på stier og veje, som der ikke er blevet flere af. Så skolebørn, gående, cyklister og bilister må presse sig ind, hvor det er muligt, og der er brug for tålmodighed, overskud og fokusitrafikken, når vi færdes derude.

Når dette blad udkommer, har der været Repræsentantskabsmøde, og der gøres status for tilstanden i byen. Det er her der kan drøftes, diskuteres og spørges ind. Der er dialog, der kommunikeres, og det er rart at se den store deltagelse (ironi kan forekomme).

I Fællesrådets optik er der ikke færre ønsker til anlægsprojekter. Af de større,der i april 2019 blev omtalt som prioriteret i kommunens anlægsprogram, og senere i 2020 kunne ses i anlægs programmet: Ny Studstrupvej, Kirkepladsen/Grenåvej og Løgtenvej/Kirkeholtvej, ersidstnævnte sat i gang, medens der tegnes på de andre projekter. Og der ønskes asfalt til huller, revner og buler på cykelstier og veje.

Vi arbejder på det” er vist det bedste, der kan siges

Tekst:  Inger Thranholm, formand for Skødstrup Fællesråd

Relaterede artikler

Buslinjer uden Studstrup Det er buslinjerne her, der deltager i forsøget med billige busbilletter. Bemærk på kortet fra Aarhus Kommune, at Studstrup åbenbart ligger så langt væk, at byen ikke kunne få plads på kortet.
Trafik & veje

15 kroner for en billet – men hvad med transporttiden?

Her i marts bliver det markant billigere at tage linje 17 fra Studstrup til Aarhus – eller videre mod Solbjerg, hvis man ønsker det. Tre oplandsruter deltager i forsøget, der skal give erfaringer til at sænke billetprisen på alle busser og i letbanen. Fint for folk fra Studstrup, Skæring og omegn. Eller er det?

Nogen har topkappet de tre øverste træer på Rosenhaven – her på hjørnet af Rosenhaven og Hybenrosevej.
Attraktivt bymiljø

Hærværk politianmeldes

Aarhus Kommune melder nu et hærværk mod tre træer på Rosenhaven til politiet. Afdelingen for Grønne Områder mener, at beboere, der ikke vil miste deres udsigt, står bag. Men man ved ikke konkret, hvem der har detr på samvittigheden.

Politik

Intet nyt fra mobilitetsfronten

“Mobilitetsudfordringer” er et pænere ord for, at anlægsønsker bliver udskudt. Skødstrup Fællesråd fik før sommer en opgørelse over ønsker, der ikke kan realiseres i den nærmeste fremtid. Økonomien i Aarhus Kommune er den største knast i projekterne.