Med butterfly på motorcykel

Motorcykler, pænt tøj, fundraising , Løgten og Australien…..

Hvordan hænger det lige sammen?

Casper Thomsen fra Løgten smiler og fortæller:

”Vi er en snes mænd, der har ’god stil’ og motorcykler som fælles interesse i foreningen Aros Classic Motor Cycle Community. Vi dyrker vores hobby og fællesskab med højt humør, entusiasme og god tøjstil.”

Klubben kører nu videre og har netop i maj afviklet et storstilet arrangement med et humant sigte.

Casper beretter: ”Vi er blevet bekendt med et tiltag fra Sydney i Australien, der hedder Distinguished Gentleman’s Ride. Det er en verdensomspændende paradekørsel, der samler penge ind til forskning i prostatakræft og forebyggelse af selvmord blandt mænd. Og jeg synes, at vi i vores område kunne bruge en event, der kunne trække folk og opmærksomhed til. Derfor startede vi kørslen i Løgten i år.”

Veteran og vintage
Denne artikel er skrevet inden kørslens afvikling, men arrangementets historik ’world wide’ er imponerende: Grundlagt i 2012, har indtil nu haft 340.000 deltagere i 107 lande og har i alt indsamlet 27,45 millioner US dollars – eller godt 200 millioner danske kroner.

”Motorcyklerne, der køres på, er veteranmotorcykler eller nyere modeller, der er ombygget med vintagepræg. Det kan være cykler lige fra 20.000 kr til flere hundredetusinde. Her er plads til alle. Der deltager både kvinder, mænd og børn i kørslen, og vi modtages overalt med store smil og venlighed. Og så er det jo hyggeligt at tænke på, at der køres samtidig i 530 byer kloden rundt på denne dag,” fortæller Casper.

Mest indsamlet i Aarhus
Aarhus er i øvrigt den by, der samles flest penge ind i pr. deltager på verdensplan.

Casper har været i planlægningsgruppen med specielt fokus på tilrettelægning af ruten og har god viden om netop dette med sin baggrund i sit politijob.

Skulle man få lyst til at læse nærmere om hele organisationen, kan man læse på ’www.gentlemansride.com’.

Af Niels Dal Foto privat

 Læs flere artikler på 8541.dk eller følg med på vores Facebook

Relaterede artikler

Carsten Karkov, tv, er blevet ansat som ny træner for SSF’s hold i Jyllands-serien. Henrik Skov, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig for fodboldafdelingen, ses t.h. (foto privat)
Sport & Fritid

Nye mål for fodbolden i SSF

Med mere end 700 aktive medlemmer er fodbold den største afdeling Skødstrup Sportsforening, SSF. Afdelingen fik for halvandet år siden en ny bestyrelse på 10 medlemmer, som siden har arbejdet på at udvikle fodboldklubben for at skabe de bedste betingelser for at spille fodbold i Skødstrup.

Kultur

Vi spørger partierne om fritid, kultur og sport

Kommunalvalget er meget tæt på nu – tirsdag 18. november. Er du klædt på til at sætte krydset? … De sidste kandidatspørgsmål handler om fritid, sport og kultur. Vi har spurgt om ungesteder, svømmehal, rekreative cykelstier, danse- og musikskoler.

Attraktivt bymiljø

Endelig fik Lauritshøj sin legeplads

Næsten fem år efter indflytningen har de mindste børn i den almene boligforening Lauritshøj ved Tagmosevej i Skødstrup endelig fået en dejlig legeplads.