Tirsdag den 15. juni i år begyndte som så mange andre dage for Elly og Leo Pihl på Topasvej i Skødstrup. Men så gik det galt.
Elly og Leo Pihl har boet på Topasvej 1 i 54 år. Men den 15. juni 2021 blev en dag, de sent glemmer. Elly fortæller:
”Vejret var dejligt. Leo og jeg havde netop fået frokost, og bagefter skulle han et smut op i Løgten. Jeg ville ind i huset og ordne noget. Jeg var ellers sund og rask og fejlede ingenting, men pludselig fik jeg det rigtig skidt. Jeg fik kvælningsfornemmelser og ville gå om til garagen for at se, om jeg kunne fange Leo inden han kørte. Det kunne jeg ikke, og før jeg kunne nå at sætte mig ned, besvimede jeg og faldt om på fliserne. Jeg kan ikke engang huske at være gået det sidste stykke om huset, inden jeg faldt”.
”Der ligger jeg så og er besvimet og har slået hul i hovedet og på skulder og knæ. Det bløder så meget, at Leo senere måtte ud at rense fliserne. Og det var ikke helt nemt, sagde han.”
Ivalu Chemnitz bor lige om hjørnet på Ametystvej. Næsten samtidig cyklede hun ned for at hente sine børn. Ivalu fortæller: ”Da jeg kom forbi Topasvej 1 fornemmede jeg, at noget ikke var helt normalt, så jeg vendte om og fandt hurtigt Elly liggende i indkørslen stærkt blødende fra et ordentligt slag ved øjenbrynet. Ellys kat havde sat sig ved siden af og passede på hende.
Helt tilfældigt kom min veninde Anna Skaarenborg forbi, og jeg råbte til hende, at hun skulle ringe 112. Elly havde svært ved at trække vejret og kæmpede for at få luft, men 112-folkene guidede os igennem, hvad vi skulle gøre.”
Genboen Iris Snabe var hjemme. Hun fortæller: ”Det første, jeg hørte, var at vores hund reagerede mærkeligt – som om der var noget galt. Jeg kiggede ud ad døren og kunne se, at der skete noget ovre hos Elly og Leo. Jeg skyndte mig derover og så Elly ligge der. Ivalu og Anna havde allerede ringet 112. Det føltes som lang tid, før der kom der først en ambulance og lidt senere en lægebil, men det gik vist ret hurtigt. De fik stabiliseret Elly, men ville ikke lægge hende op på båren og tage hende med, før de fik et cpr-nummer. Redderne bad os kigge rundt i huset, hvilket var lidt ubehageligt, men der var ikke lige noget med cpr-nummer på, så jeg løb hjem og ringede til Leo. Han kunne give redderen Ellys cpr-nummer, og så først kørte ambulancen.”
Et par timer senere
Elly fortsætter: ”Omkring klokken halv fire kom jeg til mig selv igen ude på Skejby og begyndte at kunne svare på noget af det, de spurgte mig om. Leo sad ved siden af sengen med mit tøj, som de bare havde klippet af. Jeg var blevet scannet og alt muligt uden at de fandt ud af noget. Jeg havde nok fået en hjernerystelse i faldet. Lægen sagde, at jeg gerne måtte blive på Skejby natten over, men vi måtte også gerne tage hjem. Og det gjorde vi så.”
”Var Ivalu og Anna ikke kommet forbi og havde fundet mig, ved jeg ikke, om jeg var kommet til mig selv igen og havde været her i dag. Man føler stor taknemmelighed – og vil gerne hædre dem, der hjalp mig, ved at dele historien med andre her i 8541. Jeg er virkelig glad for, at de greb ind!” slutter Elly Pihl.
En uventet oplevelse
I bladet kan du læse historien om, hvordan den bevidstløse Elly Pihl fra Skødstrup fik hjælp af tililende naboer. De fortæller samstemmende, at ambulancen var hurtigt fremme, at lægebilen kom lidt efter og at de i mellemtiden fik god hjælp til førstehjælp, da de ringede 112. Så vidt så godt.
Overraskende nok fortalte naboerne os også efterfølgende uafhængigt af hinanden, at ambulancefolkene ikke lagde Elly Pihl på båren eller begyndte at tage sig af hende, før redderne havde fået Elly Pihls cpr-nummer. Det ville være nemt nok, hvis Ellys havde haft det på sig, eller hendes mand havde stået ved siden af, men det var ikke tilfældet. Derfor blev naboerne af redderne bedt om at gå ind i Ellys hus og finde noget med et cpr-nummer på. Det gjorde de så, selvom naboerne oplevede det som ubehageligt at skulle rode rundt i Ellys hjem. De fandt ikke cpr-nummeret. Først da de fik fat i Ellys mand på telefonen, fik de nummeret af ham. Og først derefter kørte ambulancen.
Midt i glæden over, at alt endte godt, har flere undret sig over, at ambulancen ikke med det samme begyndte at behandle Elly Pihl og køre hende til Skejby, når der nu var hele tre naboer til stede, der kunne bekræfte hendes identitet.
Vi har spurgt Præhospital Midtjylland, der står for vores ambulancer og akutlægebiler, om det er normal procedure? Det er ikke normal procedure, svarer Præhospitalet og tilføjer:
”Et manglende CPR-nummer står ikke i vejen for behandling og transport til et hospital af det præhospitale personale. Identifikationen af patienten sikres, så hurtigt det er muligt i forhold til behandlingen og omstændighederne. Formålet med dette er at sikre patienten den rette behandling og undgå forveksling. Hvis det i situationen ikke er muligt at foretage sikker identifikation, tildeles patienten et såkaldt erstatnings-CPR-nr., som anvendes i journalen, indtil identifikationen senere kan fastslås.”
Tekst og foto Thomas Nykrog
Læs flere artikler her
