Tidlig jul: Julekalendere med gaver i

Rie Østergaard Olesen kan pakke alt fra lækkerier over kaffe, beauty og legetøj.

Tekst og foto Niels Dal

Man kan sige, at julen er kommet tidligt til Skødstrup. I hvert fald hos firmaet Giving Deer. Har pakkes der nemlig julekalendere – med gaver i.

Rie Østergaard Olesen fik i 2014 en god ide. Hendes søn Oscar har nøddeallergi – og der var ikke rigtigt noget på ’kalendermarkedet’, han kunne tåle.

Men mor var opfindsom – hun pakkede selv noget, der kunne bruges. Og ideen om skræddersyede kalendere til jul opstod.

Indtil i foråret drev familien firmaet ved siden af to fuldtidsjobs, men nu har Rie sagt sit arbejde op som sygeplejerske og arbejder på Giving Deer fuldtid.

Man kan bestille indholdet fra Giving Deer’s hjemmeside www.givingdeer.dk – og få det pakket i hygiejniske flamingokasser med det ønskede antal rum med lækkert omslag.

Klassiske julekalendere er et hit, men også gaveæsken til den udkårne eller firmagaver bevæger sig op på hitlisten.

Man kan også til lidt større ordrer selv designe sit gaveæske- eller kalenderdesign og derved gøre eksempelvis firmagaven til noget helt specielt.

Der er fuld fart på ’kanen’ i Skødstrup.

Og her gik man og troede, at Julemandens værksted lå i Grønland…

Læs hele novembernummeret af 8541

Relaterede artikler

Djurslands Bank lukker ikke filialer, sådan som visse store banker gør. Men Jimmi Skovs team fordeler tiden mellem Hornslet og Skødstrup.
Erhverv

Djurslands Bank vil være synlig

Det er en rigtig Skødstrup-dreng, der er blevet filialdirektør i Djurslands Bank. Jimmi Skov har boet i byen i et par årtier, han er kasserer i Skødstrup Sports Forening, aktiv i den lokale dartklub og levende interesseret i byens liv. Og så bor han kun et par stenkast fra bankens filial på Grenåvej i Skødstrup.

Kasper Jakobsen tilbringer en stor del af arbejdsdagen i studiet, hvor videoerne optages.
Erhverv

Ro i maven som aktieinvestor?

Ingen ved, om der i morgen udbryder en ny finanskrise, heller ikke 36-årige Kasper Jakobsen fra Jadevej i Skødstrup. Han lever ellers af at fortælle om aktier, hvordan de udvikler sig over tid, og hvordan man kan undgå at begå alt for mange fejl som investor.

Erhverv

Fra porcelæn til moduler i træ

Efter mere end 40 år i Skødstrup flytter virksomheden Aida fra byen.
I stedet for porcelæn, glas og køkkenudstyr er lokalerne på adressen Langs Skoven 8 ved Grenåvej nu blevet fyldt med maskiner, der fremstiller træmoduler til moderne byggeri.