Reshop for kvinder

Annie Flink Ipsen forventer ikke at blive rig på sin butik, men vil først og fremmest gerne støtte genbrugstanken.
Annie Flink Ipsen forventer ikke at blive rig på sin butik, men vil først og fremmest gerne støtte genbrugstanken.

Tekst og foto Thomas Nykrog

Genbrug er in og miljøvenligt, og 1. april åbnede en ny genbrugsbutik for kvalitetstøj for 30+ kvinder. Tøjet har måske været brugt et par gange og sælges nu til under halv pris.   

Butikken ligger i stueplan i det hus på Grenåvej, hvor Annie bor med sin mand. Den har egen indgang.

På Grenåvej 733, lige overfor F24 tanken, åbnede Annie Flink Ipsen den 1. april sin nye forretning for kvalitetsgenbrugstøj. Den henvender sig udelukkende til kvinder, og især til kvinder over 30 år.

Genbrugstøj skal ikke tages alt for bogstaveligt, for flere steder sidder det originale prisskilt fra forretningen stadig på tøjet – det har ganske enkelt aldrig været brugt. Der er selskabstøj, hverdagstøj, vintertøj, men også sko, tasker, kufferter og accessoires, som fx solbriller.

En hurtig gennemgang afslører mærker som Pulz, Garcia, Inwear, Laurie og sko fra Stella McCartney, Billi Bi med flere.

Både køb og salg
Annie har tidligere arbejdet i sundhedssektoren, men altid interesseret sig for tøj. Hun og veninderne har flittigt lånt hinandens tøj, så man ikke altid kom i det samme.

Det er også på den måde, Reshop fungerer: Konceptet er, at kvinder kan komme forbi med det tøj, de ikke længere selv bruger. Så aftaler de med Annie, hvad det skal koste, og så bliver tøjet hængt op i butikken. Når det er solgt, deler Annie og tøjets oprindelige ejer det indkomne beløb 50/50. Annie har talt med Skat, som har sagt god for, at hvad man tjener på sit tøj solgt i hendes forretning, ikke er skattepligtigt. 

Læs hele aprilnummeret 2022

 

Relaterede artikler

Det grønne område og søen i forgrunden hører til Tronkærgårdsvejs grundejerforening – hvor dyrt bliver det mon fremover at have dette friareal? (I baggrunden ses Plejehjemmet Kløvervangen, foto Birger Agergaard)
Byggeri og bolig

Bliver det dyrere at drive grundejerforening?

Hvad sker der fremover, når grundejerforeninger skal betale grundskyld af grønne områder? I de seneste måneder har der været mange historier i pressen om grundejerforeninger, som har fået store opkrævninger. Ikke underligt, at mange grundejerforeninger spørger, hvordan det kommer til at gå, når den ekstra regning dumper ind ad døren.

Det her er både bevaringsværdigt og et herregårdslandskab. Men hvis Aarhus Kommune kan godtgøre, at tre store vindmøller på den grønne mark i midten af billedet ikke væsentligt forringer landskabets karakter, - ja, så må de sættes op
Energi og miljø

Vindmøllesagen:

Afgørelsen om vindmøller eller ej ved Vosnæs er udsat, fordi landdistriktsminister Morten Dahlin (V) skal afgøre tvisten mellem Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune. Syddjurs har ikke følt sig hørt, selv om de fleste naboer til vindmøllerne bor i Syddjurs, og derfor har et samlet byråd nedlagt et såkaldt planveto i sagen.

Ukategoriserede

Brug et par timer i kamp mod sclerose

Lige nu har knap 20.000 danskere diagnosen sclerose. Danmark har dermed den højeste forekomst af sclerose i verden i forhold til indbyggertallet. Stigningen skyldes dels, at danske læger er dygtige til at diagnosticere sygdommen, og dels,