Lidt om Skødstrup Løgten Frimærkeklub

Af Lasse Larsen

Klubben blev stiftet i 1986 – og der er stadig et par af de oprindelige medlemmer, der er aktive i foreningen. I dag er vi knap 30 medlemmer – og som i alle frimærkeklubber landet over med et rimeligt højt aldersgennemsnit.

Møder holdes mandage i ulige uger på Lokalcenter Rosenbakken, Grenåvej 701 i Løgten.

”Dørene” åbnes 18.45 – og kl. 19.30 byder formanden velkommen til mødet. I tiden fra 18,45 til mødestart dukker medlemmerne op, og der er der almindelig, hyggelig snak – frimærkebytte – og eftersyn af de lots, som er med i aftenens auktion. 

Efter formandens velkomst – med forskellige meddelelser – er der ”tallotteri” – og så er det spændende om en af de fem brikker man har købt for en tier kommer ud med en gevinst i en af de fire trækninger – der er tre frimærkegevinster og en flaske vin- på højkant.

Hvis ikke det er en aften med foredrag, går auktionen i nu i gang. Efter en kaffe/tepause med roulade kommer nu en tipskupon – 10 spørgsmål om frimærker. Den der har flest rigtige bliver belønnet med en fin gevinst.

Møderne foregår på en afslappet måde med rigelig plads til humør

Auktioner – vi holder auktioner af forskellig karakter, eksempelvis medlemsauktioner hvor medlemmer møder op med de lots, de ønsker at sætte på auktion, og klubauktioner – hvor det er klubbens indkøbte frimærker, der kan bydes på.

Juleafslutning – holdes i slutningen af november – og det er med ægtefæller

Udflugt Vi har en tradition for en årlig udflugt – vi har en venskabsklub, som vi besøger om foråret. Og de besøger os om efteråret.

Kontingentet er på 200 kr. om året –inklusive kaffe/te og roulade til møderne 

ER du interesseret?  Du er velkommen til at komme til et eller to møder for at se os an – og få et indblik i hvordan det hele foregår

Formanden Leif Gregersen har telefon 2010 6836.

Læs hele septembernummeret 2022 på PDF

Relaterede artikler

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.
Børn og unge

Marius vender på hovedet

Marius Schou Christiansen ser frygtløs ud, når han på sit løbehjul drøner op og ned ad de meterhøje ramper. Selv når hovedet vender nedad, ser han rolig og fattet ud.

Skødstrup SF og AGF's pokalfinalehold løber ind på banen
Sport & Fritid

Skødstrup mod AGF i showkamp

Mens det danske landshold stadig var oppe imod stærke hold under EM i Tyskland, havde Skødstrup SF Fodbold Serie 2 hold inviteret selveste AGFs pokalfinalehold til at stille op i en showkamp på hjemmebanen bag Midtpunktet.

Hele familien var til stede, da Hjalmar i fjor blev tysk mester i amerikansk fodbold.
Børn og unge

Hjalmars passion for amerikansk fodbold

Da Hjalmar Skyt Nielsen i fjor blev tysk mester i amerikansk fodbold med sin klub Potsdam Royals foran 10.000 tilskuere, var det højdepunktet i en bemærkelsesværdig karriere, som ingen havde forudset, da han som dreng spillede fodbold i Skødstrup IF.